Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Sunniva. 297
Helgen troedes at staa over Storets almindelige Børn; og denne Glands
bidrog ej alene til- at vaekke . og vedligeholde det fromme Sind og den reli-
giøse Stræben hos dem, der boede iden umiddelbare Nærhed men virkede med
magisk Trylleriividere Kredse over det hele Land, og vakte en Forestilling om
att selve Landet tilligemed dets Folk og Styrere stode under den hellige Mands
særegne -Beskyttelse, hvis Levninger Gud havde forundt at lade hvilei
dets Skjød De Geistlige, der fulgte med Olaf Tryggvesson, maatte derfor
glæde sig over enhver-Leilighed der tilbod sig for dem til ogsaa at kunne
erhverve en Lokal- eller National-.Helgen for Morge. Og dienne Leilighed
ude-blev ·ej. En Begivenhed, der skulde have indtruffet i Haakon Iarls Dage
just i den Egn, hvor Olaf Tryggvesson nys havde holdt Thing og der i
og for sig selv, alle legendariske Udsmykuinger fraregnede, ogsaa ret vel kan
antages virkelig at have fundet Sted, gav Anledning til, at Notge sik sin første
Nationalhelgon, den unge Christendom i Norge sit føi·stesHoldpunkt, og
maaske ogsaaKongenselv en aandelig Støtte, som han hidtil havde savnet
Legenden lyder saaledes: I sKeiser Otto den forstes Dage var der
iIrland·«en fager Kongedatter, ved Navn Sunniva, der tidligt udmerke-
de sig ved sinForstandighed og christelige Fromhed. - Efter hendes Faders
Død styrede hun.Riget, og foregik sine Uadersaatter med det herligste
Exempel paa sdhdig Vandet Nygtet om hendes Skjønhed og Eskvaerdig-
hed kom ogsaa foren hedensk Hærkonge, som bejlede til hende; og da hun
saa meget mindre vilde egte. en Hedning, som hun havde bestemt
:sig-.til sslet ikke. a.t«-giftse sig, men tjene Gud i jomfrueligt Levnet,
rgav hun ham Afslag « Til Hevn begyndte han- derfor at herjei hendes
tMige-,- og truede ganske at lægge det øde-, hvis hun ej henhørte ham. Hun
foretrak efter Overlæg med sine Fraender og Venner at forlade Landet-· og
drog bort, ledsaget af en talrig Skare Mænd .i"viuder og Born, paa tre
Skibe uden Sejl, Aarer, Nor, og Iaahem overladende sig ganske til Guds
·"Styrelse. Vinden drev dem mod Norden, henimod Norgess Kyst, hvor
TSitniiiva med den storre Deel landede ved den lille O Selja eller Sello
nærved Stadland, og de øvrige ved Oen Kinn i Sondfjord Disse Øer
vare dengang uheboede, og brugtes kun, ligesom de ovrigeUd-O«er, til Græs-
sgang for Fæ. Sunniva og hendes Ledsagere sogte Ly i de store Huler,
der sindes i Fjeldet Paa Vestsiden as Selja; i disse Huler boede de længe,
’sperncrrendesig ved Fiskeri, og dyrkende Gud. Men da Indbyggerne paa
YFastlandet bleve var, at der var kommet Folk paa Orm-, antoge de dem
lFor Vikiuger eller Ugjerningsmcend og tilskreve dem Skylden for, at flere
sStykker cheg oftere savnedes. De henvendte sig derfor til Haakon Jarl
med Bøn om at han vilde hjelpe dem til at fælde disseNansnnrnd, og
Jarleny begav sig i den Hensigt".nied" en Skare Betnrbnede til Selja. Da
Sunniva og hendes Følge saa de Bisvasbnede komme for at angrihe dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
