Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Olaf Tryggvesson.
den sorste Bojning Derved kommer den til at danne en Halvei, forbunden
med Fastlandet ved et smalt, kun 400 Alen bredt-— Eid, men som udvider
sig mod Osten til en Bredde af henimod 2000 Alen, og saaledes afgiver
rundelig Plads, idet tillige Elvens sejlvare Udloh langs hele Ostsiden af
Halver danner en, i det mindste for hine Tider, tilstrækkelig Skihshavn.
Paa denne Halvo, der følgelig maatte være let at forsvare mod Angreb
enten fra Land- eller So-Siden, besluttede Olaf at anlægge Staden med
Kongsgaard og Kirke- Halvoen selv, eller i det mindste dens yderste Deel,
kaldtes paa den Tid Nidarnes. Efter nogles Sigende skal her kun have
staaet en eneste Gaard 1), der altsaa maa være den samme som den, hvor
den forhen omtalte Thorgeir Afraadskoll boede; ifolge en anden Efterretning
skal der dog ved Olafs Ankomst have staaet nogle faa Handelsmernds Huse
ved det egentlige Nidaros eller Elvemundingen 2), og dette er i sig selv
es usandsynligt, da Nærheden af Jarlesadet paa Lade altid maa have bevir-
ket nogen storre Handelsrorelse paa dette Sted, hvor ingen anden hekvem
Havn fandtes, end Elvt·-Osen. Og disse Kjølnuandshuse, der maaske endog
kun have været Skihsnaust, har man maaske ikke regnet som egentlige Gaar-
de. Da den yderste Deel af Halveem der vender mod Fjorden, netop dan-
ner hine Øret-, paa hvilke det forhen omtalte Orething holdtes, er det«hel-
ler ikke usandsynligt, at der her har staaet nogle Boder for Thingfolkene, saa
at altsaa Halvoen maaske allerede paa denne Tid frembod Synet af en
større Klynge Huse, end man ellers var vant ved at se samlede paa eet
Sted.
Olaf begyndte «med at grundlægge en Kongsgaard, temmelig langt
ude, ved den saakaldte Skipakrok, der maa have været en i Løbet af de
nyere Tider udjevnet Krog eller Vig af Elven strax indenfor Pust-Ørene
eller den yderste Spids af Orene Strax ovenfor Kongsgaarden lod han,
endnu samme Host, Opforelsen af en Kirke paahegynde, og lod tillige Tom-
ter afstikke til Huse langs Elvevredden, fra Skivekrogen og opover mod
Syd; disse Tomter gav han dem, som vilde opfore Gaarde der. Stort
var vel ikke Anlægget i Forstningem men nogle Gaarde maa dog strax have
været opførte- da der endnu samme Vinter tales om »Gaden« 3). Denne
l) Se Olaf den helliges Saga Cap. 53. Fagrskinna Cap. 72» Jvfr. Fortalen
til Snorre (og til Olaf den helliges Saga), hvor det heder at Thorgeir boede
i 9iidsarnes, paa det Sted, hvor Olaf siden lod anlagge Byen.
2) Thjodrek Munk, Cap. 10: profcctus est (Okaf) in locum, qui dicitur Niels-os-
iensis, ubi tunc quidoin pauculev don-as dimrsorum negotiatorum herhe-
intsiluiz
I) Gade (steeisti) omtales saaledes allerede i Ol. Tr. S. Cap. 163. Julen efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
