Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd og Haiik hos Haarek paa Thjotta. 319
Deel af Norges Kustlaiid, som endnu ikke var christiiet. De mægtige Hov-
diiiger i dette Fylke havde hindretOlafs første Forsog paa at omvende det,
og egentlig var Olaf endnu ikke engang anerkjendt som Konge i denne Deel
af Landet, da han hidtil kiiii havde ladet sig hylde i de Folket-, der laa syn-
denfor Throiidhjeiiisfjordeii. Det er derfor at antage, at han med det
nysnævnte Folke-Opvud fra Viken ogsaa havde til Hensigt at skaffe sig en
Styrke-, hvormed han kunde kue de overmodige Haaleyger Dog forsinaaede
han heller ikke at bruge List: et tydeligt Tegn paa at disse haaleygskeva-
dinger vare mægtigere og farligere at binde aii med, end nogen af dem, med
hvilke Olaf hidtil havde haft at bestille.
Dit-Olaf paa sin Nejse nordefter var kommen til Nordmore, traf
han, fortælles der, to Bonder fra Haalogaland ved Navn Sigurd og Hauk,
unge og sterke Mænd, der laa meget paa Reiser for at drive Kjobmaiids-
skab. De vare just komne tiibage fra en Reise til England. Da Kongen
fik vide at et haalogalandsk Skib var landet, hvis Styreiiiirnd endnu vare
Hedninger, lod han disse kalde til sig og spurgte, om de vilde antage Chri-
stendommen De vægrede sig derved, og han truede dem paa Liv eller
Leiiimer, men forgjæves. Han lod dem lasgge i Jern, og tog dem med
sig som Fanger til Throiidhjeni, hvor han fremdeles holdt deiii i Fangen-
skab, og ofte talte for dem, idet han snart forsogte at vinde dem med Livf-
ter oin store LErebeeviisniiiger, snart at skrasiiiiiie dem med Trusler om
haarde Piinsler, uden at dog noget af Delene frugtede Men en Morgen
bleve de pludselig savnede i Firngslet, uden at nogen kunde sksoniie, hvor-
ledes de yare komne bort, thi Fjetterne eller Fodblokkene laa ganske hele og
ubrudte efter. Man undrede sig derover; Kongen selv talte ikke stort der-
om, men lod det bero med at give Vogterne en ubetydelig Irettesirttelse.
Man sogte efter Flygtningerne, men de fandtes ingensteds- Endelig fik iiian
vin Hosten høre, at de vare komne til Haaret paa Thjotta, og opholdt sig
hos ham. » .
Haarek var, sont man maa antage, den iiicegtigste Mand paa Haalogaland
idenne Tid. .— Han var af hos Byrd, thi hans Fader var Eyvind
Skaidespilder, der, som vi, forhen have nævnt, paa firdreiie Side ned-
staiumede fra Berdlu-Kaare og paa nivdrene fra Harald Haarfagre l). Gy-
vitidSkaldespildervar ved Dyrtiden under Giiiinhilds Svniier og maaske
ved andres tilstødende Uheld kommen i smaa Omstændigheder 2), saa at Haa-
rek kun havdemeget lidet at begynde med. Han kjobte sig forst en liden
Mennesket-een i den større, og Koheeii i den mindre-· Ol. Tr. Sag.i Cap. 198,
199.0dd Munk, Cap. 39, 40. Snorre Cap. 7l. Om Agvald se opf. 1ste
B. S. 265I » ·
·« 1) Se ovf. 1ste B. S. 761, joer 575« ,
D) Se ovf« S. s, 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
