Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne Sigmund Brestesson hos Kongen. 329
været ledig med Hensyn til de ovrige Lande, der vare beboede af Mord-
mænd, hvad enten de lode under NotgesHojhed eller ej. Hans store For-
maal var at udbrede Christendommen saa langt som det norske Navn strakte
sig Til dette Maal arlsejdede han med utraettelig Iver, og uagtet hans
Herredømme kun varede i faa Aar, havde han dog den Tilfredsstillelse at se
sit c.3erk kronet med Held. Orknverne og Hjaltland havde han allerede paa
sin Reise til Norgc faaet ehristnede ved at tvinge Iarlen selv til at antage
Christendommen, og om det end kunde synes-, som om det ej var en nød-
vendig Følge af Iarlens Omvendelse, at ogsaa Oernes ovrige Jndbhggere
bleve christne, og uagtet det udtrykke-ligt beder, at Sigurd Jarl efter sin Søn
Hundes Død ikke viste ham nogen Lydighed, men derimod sluttede sig nær-
mere til Skotland, saa er det dog vist, at der fra den Tid af ikke længer
er Tale om Hedendom paa Orknoerne og Hjaltland Man skulde næsten
formode, at Mængden af Indbhggerne paa Grund af deres stadige Samkvem
med Skotland allerede bekjendte sig til Christendommen, og atHedendommen
endnu kun havde vedligeholdt sig i Jarlens egen og nogle faa andre for-
nemmere Slægter l).
Efter Orkneerne og Hjaltland kom Naden til Færøerne. Det gjaldt
her for Olaf, ligesom ved hine, ej alene at christne dem, men ogsaa at bringe
dem til at erkjende hans Herredømme Var det første end for ham det vig-
tigste, saa var dog ogsaa det andet ham saare magtpaaliggende, om end kun
sum en Betingelse for at det første kunde ske. Aldrig saa snart havde der-
sor Olaf christnet Throndhjeni, førend han sendte Bud til Sigmund Bre-
stesføn, Formernes Lensherre, med den Befaling, at han skulde komme til
ham, og med det Løfte, at han skulde nyde stor Heeder og fremdeles blive
den størsteMand paa Færøerne, hvis han vilde gaa Kongen til Haande.
Sigmund adle Anmodningen, og drog fra Færoerne tilligemed sin Frænde
Thore Beinessom Han landede ved Sondmere ud paa Sommeren (997),
just som Olaf opholdt sig der og tog Veitsle hos en mægtig Bonde paa sin
Nejse shdefter til Viken, da han vilde bejle til Sigrid Storraade 2). Olaf
tog meget venligt mod Sigmund. Han htrede at det just var i sin Orden,
om de sluttede sig nærmere til hinanden, da deres Skjæbne havde saa meget
tilfælles, thi begge havde de som Børn været solgte i Trirldom langt fra
deres Fædreland og Frænder, og først efter megen Omflakken og mange
Æventyr erhvervet deres fædrene Besiddelser tilbage. Han haabede saa me-
get mere at Sigmund vilde antage den rette Tro, som han havde erfaret,
l) Hvorledes Christendommen allerede før Nordmcrndenes Ankomst herskede paa
Orknoerne, se ovenfor, S. 274, 2-5. At derfor Massen af de norske Komm-
ster allerede tidligt omvendtes til Christendommen, synes heel rimeligt.
2) Se ovenfor S. 309.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
