Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Olaf Tryggvesson.
tilbage, saa at de lede Skibbrud og mistede alt Godsei, medens dog de fleste
af Folkene bleve bjergede, hvoriblandt Thrond, hvilken Sigmund selv red-
dede foruden mange andre. Thi-ond sagde at det ej vilde gaa godt, naar
de forte ham bort mod hans Vilje Sigmund svarede at han skulde følge
med, hvad han saa end syntes derom, tog et andet Skib, og erstattede den for-
liste kat af sit eget Gods, da han var rig paa Losore Anden Gang
satte de ud, men kom ikke længer end for;51eodvind drev dem tilbage, og
Skibet skadedes· Da Sigmund undrede sig over den storeVanskelighed, der
nu var forbunden med at komme vort fraOerne, gjentog Thrond sit forrige
Udsagn, at saaledes vilde det altid gaa, naar de førte ham vort med Tvang1).
Da besluttede Sigmund sig endelig til at slippe Thi-ond løs, men han maatte
sværge den dvreste Ed paa, at han skulde holde fast ved Christendommen,
være Kong Olaf og Sigmund tro, ikke gjore nogen Mand paa ØerneFor-
træd, og adlyde, fremme og understotte saavel dette Paabud fra Kong Olaf,
som hver anden Befaling, denne maatte sende til Færeerne Derpaa drog hver
til sit, Thrond til Gøta, og Sigmund til sin Gaard paa Skulle-, hvor han
ogsaa tilbragte denne Vinter (998——999), og lod imidlertid udbedre det
Skib, han) bavde haft ved sin sidste uheldigelldfart» Vaaren efter tiltraadte
han Neisen paany, og denne Gang uden Thrond Nejsen var nu heldig;
han traf Kongen i Rival-os, udbetalte ham Skatterne for begge Aar, og for-
talte ham, hvorledes det var gaaet ham med Thrond· Kongen beklagede,
at kThrond ej var kommen til ham, eller var bleven forjagen fra Ocrne, da
han vistnok var et af de værste Mennesker, som fandtes ihele Norden
Sigmund opholdt sig længe hos Kongen denneme og nød meget Venskab
af ham. De prøvede deres Legemsfærdigheder med hinanden, og skal det
have været erkjendt, at Sigmund var den blandt alle Nordmænd, der kom
Olaf nærmest i alskens Idrlrttetz skjønt han dog ikke ganske kunde naa
ham. Mod Slutningen af Signiunds Ophold hos Olaf indtraf der dog en
Omstændighed, der til en vis Grad kjolnedeVenskabet mellem dem. Som de
en Gang sad og drak, blev Kongen var den store Guldring paa Sigmunds
Arm, som han havde faaet af Haakon Iarl, og som denne havde taget af
Thorgerd Holgabruds Billede Kongen bad om at maatte se paa den, og
da Sigmund rakte ham den, spurgte han, om han vilde give ham den.
Sigmund svarede at han havde lovet, ej at skille sig ved den. Kongen til-
bod ham en anden lige saa god Ring i Stedet, men Sigmund svarede at
han havde givet Haakon Iarl det hellige Løfte, aldrig at afhænde den, og
1) Om nu virkelig Sigmund tilfældigviis tvende Gange har lidt Skibbritd, eller
oiu en Opdigtelse eller Overdrivelse her har fundet Sted, maa naturligviis
st.1a ved sit Værd. Sagafortalleren har her aabenbartvilletantyde, atThronds
Tryllekyndighed har været Aarsagen. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
