Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Olaf Tryggvessom
stemt Svar, men sagde kun at han vilde samtykke i hvad alle fandt raade-
ligst· Det var just paa den Tid, da Olaf havde ladet Byanlægget ved Rid-
aros paabegunde, saa at der var mange Folk tilstede, og Havnen med
den-3 Omgivelser afgav et livligt Skue. En Godvejrsdag om Høsten, da
flere af Byfolkene fornojede sig med at svonnne, soreslog Kjartan sine Lands-
1nænd at gaa hen og se paa dem. De gjorde saa; enkelte af dem deel-
toge ogsaa i ·Svøinningen· De bemerkede især en Mand, som svommede
med storre Fasrdigbed end alle de øvrige-. Kjartan opfordrede baade Hall-
fred Ottarssvn og sin Frernde Bvlle til at maale sig med ham, men ingen
af dem vovede det. ,,Da skal jeg selv forsøge derpaa«, sagde Kjartan, ka-
stede Klæder-tie af sig og sprang ned i Elven. Han styrede hen til hiin
Mand, der svommede saa godt, greb fat i ham, dukkede rinder med ham, og
holdt ham en Stund under Vandet, for at sætte hans Dygtighed som Tyk-
ker paa sprove Efter en Stund tog Bymanden til Gjengjeld fat paa Kjar-
tan, dukkede under med ham, og forblev nede med ham saa længe at Klar-
tan syntes det var paa hoj Tid, da han slap ham op igjen. Ikke længe
efter dukkede han atter ned med ham, og holdt ham under Vandet i saa
lang Tid, at Kjartan ej skjønnede, hvorledes dette vilde løbe af, og tyktes
aldrig forhen at lsave været i en saadan Knive. Endelig kom de op igjen,
og svonnnede nu til Land, for at klæde sig paa. Hidtil havde de ej verlet et
eneste Ord sammen. Nu spurgte Bymanden, hvad Kjartan hed. Denne
uævnte sit Navn. ,,Du svonunergodt«, sagde Bynmnden, ,,er du ligesaa dyg-
tig i andre Idrirtter2’«« »Hjennne paa Island hed det at jeg var den yp-
perste i alt saadant«·, svarede Kjartan, ,,men nu har jo dette intet at betyde.«
,,Det kommer dog au paa, med hvem du har prøvet din Færdighed,« sagde
Bymanden, »bvorfor sporger du mig ej om mit Navn«? Kjartan svarede
at det var ham det samme, hvad han hed. »Du er en dygtig Mand, men
ogsaa meget stolt«, sagde Bymandenz ,,mit Navn skal du dog vide, jeg er
Kong Olaf Tryggvesson, og jeg tror ikke du vil have nogen Skam af at
være kommen tilkort mod mig«. Kjartan svarede ’intet, men gik bort i sin
Skarlagens-Kjortel, uden Kappe. ,,Bi dog lidt", sagde Kongen, ,,og gaa
ikke faa hurtigt bort«. Kjartan’ gik tilbage, skjont just ikke meget gjerne.
Kongen tog sin Kappe af, og gav ham den, for at han, som han sagde,
ej skulde gaa uden Kappe til sine Kammerater; han bad ham og betragte
den Kappestrid, de havde haft, kun som Spøg og Morskab. Kjartan tak-
kede Kongen for Gaven og gik hjem til sine Mænd, der roste Kappen
som meget herlig og kostbar. Men de ovrige Jslirndinger syntes meget ilde
oin at han havde modtaget denne Forirring da han derved ligesom havde
stiftet Venskab med Kongen og givet sig i hans Vold 1).
’) Olaf Tryggvessous Sager, Cap. 160. Lardolasaga, Cap. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
