Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhandlinger om Christendommen paa Althinget. 351
hans Firnder med «3aabenntagt vilde hindre ham fra at komme paa Tbing-
holden. Da han derfor var kommen til et Sted, kaldet e«3ellankatla, ved
Oleusvand, gjorde han Holdt, og sendte Bud til alle dem af sine Frænder
og Venner, der vare paa Althinget, at de skulde komme ham imode for at
staa ham bi. De kom ogsaa, og udgjorde en betydelig Skare Førend de
rede videre, kom Hjalte efter dem. Hans Iver tillod ham ikte at holde sig
rolig: han vilde, sagde han, vise Hedningerne at han ej var ræd for dem.
De Christnes Skare nærmede sig Thingvolden i fuld Kampfhlking, og
styrede hen mod Aasgrim Ellidagrimssons Lod, da han var Gissnrs Frænde.
Hedningerne havde ligeledes stillet sig i Fvlking for at modtage dem, og
nær var det kommet til Kamp, dog skede det ej, da Hedningerne, som det
heder, følte nogen Frygt, og flere desuden søgte at overholde Freden, saa
længe det var muligt. Tagen efter holdt Presten Thormod Messe i Nær-
heden af Vestfjordingernes Boder, hvorefter alle de Christne begave sig til
Lagberget, de Geistlige i Spidsen, i fuld Ornat; foran dem blev der baaret
to Kors, der endnu lang Tid efter opbevaredes paa Jsland: det ene angav
Olaf Trhggvessons, det andet HjalteSkeggessons Høide DeGejstlige lagde
Rogelse paa Gløder, og de svcrrtnerske Christne troede at bemerke, at Vel-
lugten udbredte sig lige saa meget mod, som med Vinden 1). Stilhed her-
skede nu rundt omkring. Da fremstod Hjalte og Gissur, og opfordrede i
veltalende og begejstrede Foredrag deres Landsmænd til at antage Christen-
dommen. De berettede hvad der var hendt dem; de fremførte i djærve
Udtryk Kong Olafs Anmodning, men afholdt sig ganske fra Trusler, deri-
mod søgte de kun med blide og venlige Ord at virke paa deres Tilhørere
Alle undredes, heder det, hvor veltalende de vare; og der stod en saadan
Skræk af deres Ord, at deres Uvenner ej vovede at tale imod dem. Man
kunde imidlertid ej komme til nogen Enighed Der opstod Tummel og hef-
tig Ordvexling; endelig kom det saa vidt, at de Christne og Hedningerne
gjensidigt, som det fortælles-, sagde sig ud af Loven med hinanden, med andre
Ord, at de skilte sig ad i to forskjellige, af hinanden ganske uafhængige
Statssamfund. Medens der endnu taltes og larmedes herom, kom der Bud
til Thorodd Gode 2) om at et Udbrud af underjordisk Ild havde fundet
Sted i Nærheden af hans Gaard ved Ølvus, og at den nedflhdende Lava
truede med at brænde Gaarden op. En af Hedningerne sagde da strax, at
dette var et Tegn paa Gudernes Vrede over hvad der nn gik for sig. Men
den kloge Snorre Gode3), skjønt selv en Hedning, svarede med dette mer-
keligeSporgsmaal: »Hvad mon Guderne vare vrede over, da Jorden brandt,
1) Dette omtales kun i Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga.
2)· Thorodd Gode paa Olous er ovenfor omtalt S. 184.
3) Om Snorre Gode, se ovenfor S. 17l—l75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
