Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen antagen paa Island. 3355
Allerede paa Thinget bleve mange dobte, og de vvrige sprimsignede
Aarsagen, hvorfor ikke alle Thingfolkene strax lode sig dybe, var den, at
Nordfjordingerne og Ostfjokdingerne ej vilde lade sig neddukkei koldt Vand,
men foretrak at lade sig dobe ved de varme Kilder, som sindes hist og her
paa Øen. Mange af dem bleve dvbte ved det varme Bad Paa Neyke strax
sotidenfor Olvnsvand Hjalte Sleggessnn stod selv Fadders til sin forrige
Fiende Runolf Gode, og sagde spogendex »nu lære vi den gamle Gode at
bide i det sure Ædle«. Da Thingmeendene kom hjem, hver —i sit Hered,
blev ogsaa Almuen dødt overalt, og ingen gjorde Modstand Blandt dem,
der især toge sig af den unge Christendom i Vestfjordene, var Snorre Gode.
Han lod bygge en Kirke paa Helgafell, ligesom hans Svigerfader Vigastyr
lod bygge en paa sin Gaard Naan· De fleste Hovdinger rundt om i Lan-
det lode ligeledes bygge Kirker paa deres Gaarde, og hvad der meest an-
sporede dem dertil, var, som det fortælles-, Presternes Forsitring at Enhver,
der lod opfore en Kirke, skulde i det andetLiv kunne fordre Plads for lige
saa mange Mænd i Himmerige, som der kunde faa Plads i den af ham
byggede Kirke. Paa den Maade reiste der sig snart saa mange Kirker, at
der ikke paa langt neer var Prester nok til at forrette Gudstjenesten i dem 1)·
Olaf Tryggvessons Iver og Kraft, og den-Klogskab og Nidkfaxrhetx
hvormed Gissur og Hjalte udrettede hans Ærende,· havde altsaa her i en
utrolig kort Tid suldfort et Vert, om hvis heldige Udforelse man lige indtil
det sidste næsten fortvivlede. Dog maa man erkjende, at ogsaa Thangbrand«
hvad der end kan siges om ham og hans Ferd, havde lagt en god Grund-
vold, og at Gest Oddleifsfon vistnok havde -Net,—naar han sagde at han
havde gjort det meste. Genivtterne vare allerede bearbeidede; og mange af
de klogere havde vistnok allerede lært at indse, at Christendommen ej læn-
ger lod sig fortrænge, og at man, for at nndgaa Statssamfundet-«- Opløs-
ning, lige saa godt først som sidst burde bekvennne sig til at antage den 2).
1) Eyrbyggja Saga, Cap. 49. De Hovdinger, om hvem det for Resten udtryk-
keligt omtale8, at de byggede Kirker paa deres Gaarde, ere først og fremst
Gissur hvite, der byggede en Kirke paa Skaalholt, der siden vlev Vilkopssoedez
Skafte Thoroddsfon paa Olvus (Floaman· Saga, Cap. 34), Thorstein Egilsson
s paa Borg (Lardøla Saga, Cap. 51), Grim paa Mosfelh Egil Skallagrims-
fems Svigerfonz ved denne Kirke blev Egils Lig begravet cEgils Saga, Cap.
89)z Thorodd Skattkaupande paa Frodaa (Eyrb. Sagen Cap. 49)z Maar,
Vigaglnms Sen, i Fornhage ved Eyjafjordenz ved denne Kirke blev Glnm
begraven 1003 (Vigaglums Saga, Cap. 28)z Thorkell Kravla i Vatnsdalen
cVathdola Saga, Cap. 46).
f-) Thjodrek Munk, Cap. 12, har alene en kort Beretning om Christendommens
Antagelfe paa Jsland, hvori han dvæler meest ved Thangbrands Færd, og
siden tilskriver Thormods Prædiken, ikke Gisfurs og Hjaltes Virksomhed, at
. Christendommen blev antagen paa Althinget. Blandt dem, der dobtes af
Thangbrand, nævner han en Thorgils af Stores. Hvo dette er, er vanskeligt
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
