Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Olaf Tryggvessøn.
de oftere paa dem, og antoge dem, som det lader, allerforst for Trolde 1-).
Det vlev dog snart almindeligt, at kalde dem Skrcelingerk det er smaa,.
fortoirede Folk —.) ,
Saavidtman kan skjønne vare de lievoedeDele afLandet allerede tem-
melig fuldstændigt optagne inden Eriks Dod, noget efter AarhundredetsEnde»
Man inddeelte dem i to Hovedvygder, den østre, som tillige var ven største,
strar vestenfor Hvitserk eller Kap Farvel, til henimod 610, og den vestre,
eller egentlig nordre, som var den storste, omtrent det nuvasrendeGodthanvs
Distrikt længer inde idaffinsvugten De fleste Fjorde havde da faaet Navn,
fornemmelig efter de forste Landnamsmirnd som Einarsfjord efteren Einar,
Ranvsfjord efter en Navn; Snorre Thorvrandsson opkaldte sin Hjemstavn,
Alftafford Erik synes selv at have tilegnet sig en Hovdings Værdighed,
og uddeelt Land til Nyvyggerne Alle vare naturligviis i Forstningen he-
denske, og en hoj Grad as Overtro synes at have hersket iLandet3). ·
Eriks ældste Son Lcif, en dygtig og foretagelseslysten Mand, blev
Nedskaltet til Christendommens Indforelse. Han synes allerede ved Faderens
Udflytning at have været voren, og ligget paa Nejser 4). Saaledes fortæl-
les der, at han en Gang, efter hvad man maafortnode omkring 987, kom
til Syderoerne, hvor han opholdt sig nogen Tid, og stiftede en Kjærligheds-
forstaaelse med en fornem Kvinde ved Navn Thorgunna, der ved hans Af-
resse endog vilde folge med ham, men es fik dette Ønske opfyldt, da Leif·»
ved at høre-, at hendes Frirtider intet vidste derom, ikke vilde man skulde sige
l) Se FloamannaSaga, Cap. 24 Man troede dette saa meget mere, som man
plejede at kalde hine nordlige Egne, hvor Isen ligesom lukkede Havet, Trylle-
botnene.
2) llist· noereg. tol. 1. b. siger otn Skrækingerne: De findes afIcegerne hiinsides
Gronlandingerne, og have den Egenskab, at naar de saares levende, hvidne
deres Saar udenBlodudstrotnmem men naar de ere døde, ophører neppe Blo-
det at rindez de mangle Jern, og bruge Hvaltoender til spileodder, Stene til
Knive.
3) Herom vidner iscer Thorfinn Karlsevnes Saga, Cap. 3, hvor der fortælles om
Volven Thorbjorg, der havde haft 9 Systre, alle Spaakoner, og som pleiede
at rejse om til Gilder hos Folk-— der ønskede at vide deres Skjæbne forud. Her
beskrives nøiagtigt alle de Ceremonier, hvormed hun anstillede Sejd for at ud-
finde, naar et Uaar, der trykkede Landet, skulde ophøre. Der tales desuden
meget om Gjengangere; Erik rødes overtroiske Tilbedelse af en Jisbjorn næv-
nes iFloamanna Sagaz hvorledes Eskimoer antages for Trolde, er ovenfor om-
talt. Grønlands Naturbeskaffenhed var ogsaa meget skikket til at fremavle og
vedligeholde Overtro.
4) Da Erik døde som en meget gammel Mand i de første Aar efter 1000, og
Leifs Søn allerede omtales som Hovding omkring 1021, synes det, som Leif
selv ej kan vcere fød senere end 970, men snarere for, som ved 960. Det he-
der ogsaa i Erik rødes Saga, at denne giftede sig strax efter sin Faders Død,
medens han endnu boede paa Hornstrandene, og fik Sønnen Leif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
