Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnvald Jarls Giftermaal med Ingebjorg Tryggvesdatter. 381
eget Skib. Han drog temmelig langsomt sydefter, idet han, som det siges,
opholdt sig paa mange Steder for at rette paa Indbvggernes Tro og Sæ-
det-, og indsætte Svsselmcend og Aarmænd; det var og, som man fer,
bestemt, at saa vel de Lendermaend, der vare forbundne til at tjene
ham med et vist Antal Lenstropper og Skibe, som de opbudne Ledingsfolk
fra ethvert Fvlke efterhaanden, som han kom videre, skulde siutte sig til ham;
da de ej vare saa nøiagtige i at indsinde sig, maa megen Tid være hengaaen
med at oppebie dem, og sommesteds maatte man endog drage videre, førend
de havde indfundet sig. Efter som nu og flere Skibe sluttede sig til Flaa-
den, blev den større og større. Flere af hans Mænd kom ham imøde, førend
han naaede deres Hjem; saaledes kom hans Svoger Erling Skjalgsson til
ham med sit vvperlige og vel udrustede Skib længe førend han naaede Jer-
deren, og ligeledes hans Svogre Hyrning og Thorgeir, hver med sit Skib
fra Viken. Da han kom til Erling Skjalgssons Gaard Sole, dvælede han
der en Stund, da Erting havde beredet et prægtigt Gjestebud for ham. Her
indfandt ogsaa ·Nagnvald Jarl fra Gautland sig, efter den tidligere med
Olaf trufne Aftale Han fornyede sit Frieri til Kongens Syster Inge-
bjørg, og da- han strax gik ind paa den af Kongen opstillede Betingelse, at
lade sig døbe og christneGautland, blev Bryllupet strax holdt; Kongen med-
gav ham de fornødne Prester, og tog en kjærlig Afsked saa vel med ham,
som med sin Svster 1)-
Fra Sole fortsatte Kongen Vejen langs Kysten til Rigsgrirndsen eller
Gstaelvens Udløb, hvør han ventede en Stund, ej efter den svenske
Konge, men efter den Deel af Ledingshæren, som- endnu ikke havde ind-
fundet sig. Da den endnu fremdeles udeblev, vilde han ikke vente længer,
men drog videre, i Haab om at den vilde komme efter. Den kom vistnok
ogsaa, men ikke førend Kongen allerede var borte, og da Bonderne ej havde
synderlig Lyst til at drage udenfor Fædrelandets Grændser, hvortil de heller
ikke strengt taget vare forpligtede 2), vendte de tilbage igjen, uden at nogen
kunde hindre det. Imidlertid udgjorde dog den Flaade, der fulgte Olaf;
l) Olaf Tr. Saga, Cap. 237—241. Snorre, Cap. 1—107. Odd Munk,
(Cap. 60) saa vel som Olaf Tryggvessvns Saga, fortæller om et Besøg,
Kongen skal have aflagt hos en gammel, blind og fremsynet Mand paa Den
Mostr, der spaaede et meget uheldigt Udfald af Toget, da dette vilde skille
Norge ved dets sire ypperste Klenodier, nemlig Kong Olaf selv, Dronning
Thyve, Ormen lange og Hunden Pige. Fortællingen bærer heelt igjennem Præg
af Opdigtelse.
s) Det heder udtrykkeligt i den ældre Gulathingslovs Ledingsbolk (Ca·v. 295) ,,vi
skulle ej negte Kongen Leding til Landets Ende, hvis han byder sig til Tarv
og os til Gavn«. Om noget længere Følge var der altsaa ikke Spørgsmaal,
uden for saa vidt enkelte af Ledingstropperne droge videre enten af deres gode
Bilje, eller fordi Kongens personlige Nærværelse tvang dem dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
