Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slaget ved Svoldr. Fyrsterne beundre Olafs Skive-. 389
at se harm- Ved Synet af Erlings Skiv, der ei sorte Dragehoved,- sagde
Sven leende: »rced er Olaf Tryggvesson nu,- siden han ei tør feile med
Hoved paa sin Drage«. Men Erik sagde: ,,dette Skib kjender jeg nøie paa
det stavede Seil l): det tilvorer ikke Kongen, men Erling Skjalgssnnx lad
dem kun seile, thi hvis han, som ieg formoder, selv er omvord, ville vi staa
os bedst ved at han og hans Skare ikke findes blandt dem, med hvem vi
idag··sknlle kæmpe«. sKong Olaf svenske meente at det dog endnu kunde
være muligt, at et af disse Skive førte Olaf Tryggvesson selv, og at det
vilde-være en stor Skam at lade ham undslippe Men Erik veroligede ham,
og snart· overbeviste han sig om at Erik havde Net. Nu komSigvalde
Jarl med sine Skive, som de strar kjendte. De sendte en Skude ud imod
ham-og underrettede ham om at den forenede Flaade allerede laa der: han
dreiede derfor lige hen mod Holmen Derpaa kom tre Skibe, af hvilke et
var meget stort og forteDragehoved: det var Tranen, som styredes afThor-
kell· Dyrdit Nu tvivlede ikke Kong Sven længer paa at han saa Ormen
lange, og ved sine Mand gaa til Skivene. Da Erik Jarl endnu bad ham
at vente,— begyndte mange at tale om at Erik var rcrd og ei vovede at
hevne sin Fader-; det var, sagde de, en stor Skam, der vilde spørges i alle
Lande, om de laa der med en vældig Hær, og lod Norges Konge lige for
deres-Næse seile forvi med en Haandfuld Folk. Da blev Erik Iarl vred,
ogvad dem, sidende endelig vilde, at gaa til Skivene; inden Solen gik
ned, sagde han, vilde Danerne og Sviarne neppe være mere lystne efter
Kampen, end han og hans Folk. Det var nu ogsaa overflødigt at holde
sig længer roligt, thi da Thorkell Dyrdil paa Tranen og de andre Skibs-
styrere; der fulgte ham, saa at Jarlen dreiede ind under Øen, lode de Sei-
lene falde og roede ind efter ham, for at høre hvad der var paafccrde.
Jarlen talte om, at det var bedre at holde sig ncer ved Derne; Thorkell
fandt dette besynderligt, da det io maatte være sikrest for de store Skive at
holde lige ud paa Havet. Sigvalde rykkede da ud med Sproget, og sagde at
der nok var Ufred .at vente, saa at de gjorde bedst i at oppevie Kongen.
Dertil kunde-han nu trygt raade, da allerede saa mange Skive vare feilede
forud, sat der med de tre sidstnccvnte kun var 11 tilbage. Idet Fyrsterne
gik ned til Stranden, saa de flere Skive komme seilende, af hvilke eet
var en stor guldprydet Drage. Mange sagde at Jarlen havde sagt sandt,
thi dette maatte være Ormen·lange: saa stort og smukt Langskib havde man
hidtil ei seet i Rorden, og det var ej at undres over at en Konge, der
kunde lade slige Skive bygge, var vidt og bredt navnkundig. Kong Sven
reiste sig og raabte: ,,hoit skalOrmen være mig i Kveld, den skal jeg styre«.
1) D. e. Seil med perpendikulaere Striver, hvilket i hine Tider ansaaes for me-
get smukt.
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
