- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
396

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396 Olaf Trhggvessom

Løfte at lade sig dobe, hvis han sejrede, og at hanallerede strax skal have
ombhttet Thorsbilledet med et Krueisir. Men denne Beretning er lige saa
lidet sands·nulig, som en anden, der sættes i Forbindelse dermed, nemlig at
der nu skede en Standsning i Kampen, under hvilken de tre Fyrster holdt-
en Sammenkomst, og da forst traf hiin Aftale med hinanden om Mor-
ges og Byttets Deling Det sandsynligste er, atKampen har vedvaret,
snart med mindre, snart med større Heftighed Der fortælles tillige-i For-
bindelse hermed, at Erik Jarl efter Thorkell hojes Raad skal have ladet
tage store Tomnterstokke og lægge over fra sit Skib paa Ormen, fomderved
kom til at helde, saaledes at det var lettere at komme op paa den.—· Dette
er i sig selv ej usandsynligt1). Vist er det, at Erik anden Gang forsogte
at entre, og denne Gang med større Held end sor, thi skjønt han vistnok fik
en varm Modtagelse af Stavnboerne, var dog Bestrtningen paa- Ormen nu-
falden i saadan Mængde, at Skibsbordene paa mange Steder stode tomnte,·
saa at Jarlens Mænd i det heletaget kunde komme op uden Vanskelighed
De faa afOlafs Krigere, der endnu vare tilbage, slokkede sig agter omsKon-
gen ivatingeth for derfra paany at gjoreModstand. Nu faldt de fleste-og
ypperste af hans Kæmper, som begge hans Svogere, Hvrning og-Thorgeir-,
lllf rode, Vikar af Tinndaland Da Skibet var aldeles srhddet forud-smit-
kede Erik agter til Forrummet, hvor der blev en haard Kamp. Kongen
stod fremdeles i Løftingen, let kjendelig fremfor alle ved sin prcegtige Rust-
ning. Kolbjorn Stallare gik op til ham og stillede sig ved hansSidez
da han var af samme Væxt som Kongen og klædt aldeles som ham, kunde
man i Hast ikke kjende dem fra hinanden, men Vaabnene regnede ned over
dem begge, saa at deres Skjolde vare ganske ligesom fryndsede afspile Da
der endelig, efter hvad der fortælles, ej stod flere end 8 Mænd tilbage af
hele Besaetningem foruden Kongen selv, løb han og Kolbein overbord. Erik
Jarls Mænd laa med Smaastuder uden om Ormen for at dræbe eller fange
dem, der sprang i Vandet. Men da Kongen, i det han hoppede ned, holdt
Skjoldet over sit Hoved, sank han ned, »saa at man ej fik fat paa ham.
Kolbjorn derimod kom til at faa Skjoldet under sig, idet han faldt; saa at
han ej strax sank, men blev tagen op af Jarlens Mænd, der troede at det
var Olaf. Han blev fort hen til Jarlen» der strar saa at han ej var Kongen,
og sljenkede ham Livet. I dette Ojeblik løb ogsaa de øvrige af Olafs Mænd,
fom endnu vare tilbage, overbord, blandt dem Einar Thambarskelver og
Thorkell Nefja; denne var den allersidste, som forlod Ormen5 han frelste
sig ved at svømme i Land, men Einar tilligemed de øvrige bleve tagne op
og bragte til Jarlen, som skjenkede dem Livet 2).



l) Olaf Tryggv Saga, Cap 253 Odd Munk, Cap. 69.
-) Se herom Olaf Tryggv Saga, Cap. 256· Snorre, Cap. 121, hvor et Vers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free