Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Olaf Tryggvessem
Aandsgaver, stor Udholdenhed og Kraft til at sætte sin Vilje igjennem, og en
personlig Elskværdighed, der nimodstaaeligt vandt alle deres Hjerter, smed
hvem han kom i nojere Berørelse.
Olafs Fald gik ogsaa hans Hustru Thyre og alle hans Frander og
Venner nær til Hjerte. Thyre var aldeles utrostelig Da Slaget var
endt og Ormen ryddet for alle Lig, blev hun ført op paa Dækket. DaErik
Jarl saa hendes Smerte, gik han til hende, beklagede den store Sorg, de
havde gjort hende og hele det norske Folk, og tilbod hende, hvis han fik
noget Herredømme i Morge, at vise hende den største Hæder i alle Dele,
og ikke mindre end da hendes Mand levede. Hun takkede ham for den
LEdelmodighed han her, som sædvanligt, lagde for Dagen, og sagde at hun
gjerne havde modtaget hans Tilbnd, hvis hun kunde, men Sorgen havde
saaledes betaget hende, at hun ej ønskede at leve, eller kunde tage Føde til
sig. Og den 9de Dag efter Slaget døde hun, tildeels af Hunger l). Er-
ling Skjalgsson og de øvrige, der havde sejlet fra Olaf, toge sig meget nær
deraf, især Erling, der aldrig bekvemmede sig til at slutte noget Forlig med
Erik Iarl. Blandt dem, der havde sejlet fra Olas, var ogsaa StefneThor-
gilssvn. Ved Esterretningen om Olafs Død havde han ikke længer Ro paa
sig i.Norge, men rejste til Nonn Ta han paa Tilbagevejen drog gjennem
Danmark, stødte han tilfældigviis paa Sigvalde Iarl, og kunde ikke bare sig
for at kvæde følgende Vers:
Ej jeg ham nævner, som skjendigt sveg
nær ham jeg stevner, Kong Sven fra Landet
nedbojet Næsen og Tryggves Søn
er paa den Niding - i Snaren lokked.
Dette fortalte nogle til Iarlen, der blev saa opbragt derover, at han
lod Stefne dræbe 2). Hallfred Vandrædaskald, der allerede før Kong Olafs
Afreise var dragen hjem til Island, hvor han begyndte sin gamle Kjærlig-
hedshandel med sin forrige Elskede Kolfinna, og derved indvikledes i farlige
Stridigheder med hendes Mand, den anseede Gris Semingssvn, skal ved en
DUJM hvori Olaf Trhggvesson aabenbarede sig for ham, være bleven af-
boldt fra at bestaa en allerede aftaltHolmgang med Gt«is. Strar efter erfoer
han Olafs Død-blev saare bedrøvet, forligte sig med sin Modstander, og
rejste—tilNorge, hvor han ankom Aaret efter Slaget. Her fik han Bekræftelse
Paa hvad han havde hert, og digtede nu den forhen omtalte Draabe om
Kong Otaf, hvis Oinkvæd er: »al Fred er borte formedelst den ædle Trhgg-
— s
1) Olaf Tryggv. Saga, Cap. 257. Odd Munk, Cap. 71. Adam Brem« ll.
Cap. 38. Ogsaa her kan Mag. Adam ikke afholde fig fra at lægge sin
Uvikje mod Thyre for Dagenz han finder hendes sørgelige Død fortjent.
2) Olaf Tryggv. Saga, Cap. 263 Odd Munk, Cap. 6l. Fag-tit Cap. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
