Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fleerherredomme i Norge. 407
bar Nanrike blevet et fuldkomment svenstt Landskab, hvor Sviakongen ind-
satte to Sysselmirnd, en over den nordre, en over den sondre Deel j).
Det af de forrige Konger med saa megen Moje knyttede Forenings-
sbaand mellem Nigeis enkelte Dele var altsaa paany oplost Kun Frosta-
tbingslagens Fylker holdt nogenlunde sammen. Gulathingets Forening bar
tildeels, eller ganske-, adsplittet mellem Erit Iarl, Erling og Siden. Op-
landenes og Eikens eller Eidsivathingets Forening var ligeledes opløst En
Tilstand var bragt tilbage, der omtrent lignede den, som herskede paa Har-
ald Graafelds Tid. At dette Tilbageskridt i polikist Henseende ogsaa med-
førte andre Tilbageskridt, er naturligt. Iscer gik det tilbage med den unge
.sChristendom. Baade Erik og Sven antoge Christendommen og lode sig
døde, men, tilfojes det, de lode Enhver gjøre som han vilde med Hensyn til
Overholdelsen as Christendommen 2). Denne log- derfor betydeligt af i den
Deel af Landet, der stod under deres umiddelbare Herredømme, fornemmelig
Throndelagen, Naumdal og Haalogaland I den sydvestlige Deel, hvor
Erling Skjalgsson herskede, sandsynligviis i samme Aand, som hans afdode
Svoger, Kong Olas, holdt Christendommen sig bedre; i Viten ligeledes, thi
dette Landskab var, som vi have seet, allerede tildeels blevet christnet for
Olaf Tryggvessons Tid, og stod desuden i nærmere Forbindelse med andre
christne Lande. Men Oplandene, som hidtil endnu slet ikke, eller kun for
en ubetydelig Deel vare christnede, sank næsten ganske tilbage i Hedendoni-
men 3).
En Følge af eller et haandgribeligt Tegn paa alle disse Tilbagestridt
i politisk, social og religios Henseende var det, at Vikingelivet, der i de
sidste Aar umiskjendeligt synes at have vcrret i Afiagende, under EritIarls
Herredømme begyndte at drives med fornyet Kraft. I det mindste horer
1) De danske og svenske Sysselmeend omtales udtrykkeligt i Olaf den helliges
Saga, Cap. 63, hos Snorre, Cap. 59.
2) Olaf Tryggv. Saga, Cap. 240, hos Snorre, Cap. 123. Fagrskinna, Cap.
84. Thjod. Munk, Cap. l4. Den sidste siger: Christianitatem nec minuit
neo dilatnvit, pckmittens unumqnemque in hno dumtaxat varte vivere juro
qua vellet. Agkip (Cap. 19) og Blst.Nokv. (fol. 11. n.) udtrykke sig mindre
sordeelagtigt, det første siger: »saa megen Flid og Omhu, som Olaf Tryggv.
anvendte paa at fremme Christendommen . . . saa megen Magt lagde Erik
og hans Søn tstalvrere Broder-) paa at odelaegge den«. Og den sidste: saae-
tam dei eoclesiam, quam beatns Olavus egregie plantavernt, Johannes
kignvcrnt, jstj penitus Anelse-svareran
I) Alt dette erfares vel for det meste af de senere Beretninger om Olaf den
helliges Virksomhed, men udtales dog tydeligt i Fagrskinna, Cap, 84: «disse
Jarler havde ladet sig dobe og overholdt Christendommen, men tvang ingen
til at antage den, og lode enhver gjøre som han vildez i deres Dage spildtes
Christendommen meget, saa at næsten alt var ganske hedenskt paa Oplandene
og i Throndhjem, men Christendommen holdt sig langs Soen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
