Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Erik Jarl.
ger, der bleve udloste for betydelige Pengesuinmer1). I Jomsvikingeslaget
var det især ham, hvem man havde Seiren at takke. Efter Faderens Død
maatte han, som vi have seet, forlade Morge, men fik Forleninger af den
svenske Konge2); imidlertid gik han strax efter paa Vikingetog i Østersøen
Han hjemsogte Oen Gotland 3), og overvandt siden nogle Vikinger udenfor
Staur ved Vendland 4). Det næste Aar (996) gjorde han et ødelæggende
Tog til Gardarike, hvor han sejlede op ad Neva, ind i Ladoga, belejrede,
indtog og opbraendte Ladoga- eller Aldegja-Borg, og herjede vidt og bredt i
Omegnen, saa vel som i Estland og paa Øst-l Hver Sommer i alle de
fem Aar, han var landflygtig i Morge, skal han have fortsat disse Herjetog
til Gardarike, efter Sigende fordi Storfyrst Vladimir var Olaf Tryggves-
sons Ven 5). I Aaret 996 egtede han Kong Svens Datter Gyda, hvilket
maaske heller ikke har bidraget saa lidet til at bringe et Forlig til Veie mel-
lem Kong Olaf svenske og Kong Sven. Han skal ogsaa have herjet paa
Skaane og taget fire Kjobmandsskibe udenfor Ystad, men om det var før
eller efter Svoldr-Slaget, kan ikke godt sees: i sidste Tilfælde skulde man
formode, at Skaane endnu ikke havde underkastet sig Kong Sven. Eriks
Halvbroder Sven Iarl var yngre end Erik og beskrives som den smukkeste
Mand, man kunde se for sine Ojne Han var, som ovenfor nævnt,. nys
bleven gift med Holmfrid, en Syster af Olaf Sviakonge 6). Uden de For-
leninger, som dette Giftermaal skaffede ham, vilde han neppe have faaet den
mindste Andeel i Norges Negjering og den, han fik, var endda, som man
erfarer, ubetydelig nok.
Jarlerne toge deres Hovedsaede paa Lade. Her havde deres Fader og Far-
fader boet før dem; det betragtedes allerede iflere Menneskealdre som LEttens
Hovedgaard, efter hvilken dens Medlemmer med Stolthed kaldte sig Lade-Jav-
let, uden at ville antage Konge-Navn At det nye Kjobstads-Anlæg ved Nidar-
l) Fagrskinna, Cap. 83.
2) Se ovf. S. 268. .
3) Olaf Tr. Saga, Cap. 243. Snorre, Cap. 197. Fagrfkinnm Cap. 83 taler
her om en Kamp, Erik bestod’ i Ørk-sund med 4 danske Vitingeskibe, medens
Olaf Tryggv· Saga vistnok rigtigen henforer denne Kamp til Sundene mellem
Isel og Estland, og Fagrskianas Forfatter har aabenbart misforstaaet Eyjulf
Dadaskalds Eyjnsund (Ø-Sundet) og lcest EYisaksumL Desuagtet lader han
ham, ligesom Olaf Tr. Saga, siden herje paa Adalsysla (Estland). Men begge
Dele, baade Oresund og Estland, kunne efter Skaldens Vers ej optages iFor-
tegnelsen.
4) Staur er sandsynligviis Staver-Odden paa Femern ved det daværende vendiske
Wagrien. ,
5) Fagrskinna, Cap. 83. .
6) Olaf Tr. Saga, Cap. 260. Snorre, Olaf Tr. Saga, Cap. 123. Om Havn-
frid, se ovf. S. 315, Note 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
