Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne. Thronds Reenker mod Sigmund 413
met, sendte de Bud efter ham, og han indfandt sig strax. Han traf
dem paa Lade, hvor de modtoge ham med stor Venlighed, udntevnte ham
paa ny til deres Hirdntand, og bekræftede ham i Forleningen over Fær-
øerne. Men han overlevede ikke længe dette Besøg thi omsider lykkedes det
hans Dødssiende Thrond at fælde ham og gjøre sig uafhængig Thrond, der
endnu var altfor ny i Christendommen til at omfatte den med saadan Op-
rigtighed, som i sit Livs sidste Dage, og som desuden nu, efter Olaf Skygg-
vessvns Død, ikke havde saa megen Grund til at frygte Straf for Lund-n-
hed i’Troen, skal i al Hemmelighed med sine nærmeste Fraender og Huus-
folk have drevet megen Blotskalq han ansaa denne Tid for den bedste til at
saaSigmunds strenge Herredømme afrystet og til at hevne de mange ’Ydmygelser,
han havde lidt af ham, blandt hvilke den sidste, da han blev tvungen til at
lade sig dobe, i Thronds Oer ogsaa var den største og utaaleligste. Med
sine BrodersonnerSigurd Thorlaksson og Thrond lange, sin Systerson Gaut
den røde, sin Fosterson Leif, AssurHasgrimssons Skin, og flere andre Frem-
der eller Venner, dannede han en for Sigmund farlig Magt, især da det
ikke var at vente, at Mængden, om den end af Frygt for Sigmund over-
holdt Christendommen, endnu af Hjertet kunde være den hengiven, og ej, i
Tilfælde af aabenbar Strid, vilde gjøre fælles Sag med den, der maaske
lovede at bringe Hedendommen, eller i det mindste fuld Neligionsfrihed, til-
bage. Thi Sigmund selv var en streng Christen, der endog havde ladet en
Kirke opføre paa sin Gaard 1). Nu, som forhen, begyndte Thrond med at
fordre Boder af Sigmund paa LeifAssurssons Vegne for dennes Fader, As-
sur Hafgrimssons, Drab Fordringen fremsatte-3 paa det almindelige Thing
Sigmund svarede at Sagen allerede var paadomt af Haakon Jarl, og at
mansik holde sig til denne Dom. Thrond begyndte nu at true. Han ytrede
at hans Frtruder, der vare voxede op i hans Huus, ikke vilde finde sig til-
freds med at Sigmund indesad med hele Herredømmet, af hvilket dog den
l) I Foereyingasaga, Cap. 35, heder det, at det. paa Farverne gik med Christen-
dommen som vidt og bredt andensteds i Jarlernes Rige, at enhver levede som
han vilde, skjønt de selv holdt vel deres Tro, og at Thrond og hans Kam-
""merater derfor i Virkeligheden (1-aunak, altsaa ikke tilsyneladende), for en stor
« Deel forkastede Troen. Dette maa dog, hvad Folket paa Farverne angaae-,
- kun vaere en Forudsætning af Sagaskriveren, der ikke engang forholder sig rig-
tig. Thi den egentlige Herre paa Farverne var jo Sigmund, og han var nu
ligesaa ivrig en Christen, som forhen. At Mange blandt Folket i Hjertet vare
Hedendommen hengivne-, er en anden Sag, men aabenbart vovede de neppe at
give Tegn til Frafald, siden ikke engang Thrond selv, som man af Ordene maa
formode, turde gjøre det. Derfor maa man antage at Christendommen her,
lige saa vel som i Gulathingslagen, har vedligeholdt sig siden Olaf Tryggvessons
Tid. Der er heller ikke Tale om at Olaf den hellige siden efter behøvede at
lade noget nyt Christendomspaabud forkynde der paa Jerne, skjønt han ellers
gjorde sig stor Moje med at bringe dem til Lydighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
