Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Erik Jarl.
merksom paa Lovgivningens Mangelagtigheder, og atvelsindedeMcrnd saaledes
fik Anledning til at bringe Forbedringer istand, som ellers maaske enten slet
ikke eller kun seent vilde have været tilvejebragte·
Blandt de Begivenheder paa Island, som især udøvede Indflydelse
paa Udviklingen af det offentlige Liv, og som meest rharakterisereNetstilstanden
og Samfundsforholdene paa Oen, maa tnan fornemmelig omtale de langva-
rige Uroligheder, som herskede i den sydlige Deel afLandet mellem den cedle
Njaals Familie og andre Høvdinger, og som havde deres Nød i den Tve-
dragt, den ondskabsfulde Hallgerd Høskuldsdatter havde søgt at stifte mellem
sin Mand Gunnar Haamnndsson og Njaals Sønner. Det lykkedes
hende vistnok ikke at gjøre Ende paa det Venskab, der herskede mellem Gun-
nar selv og Njaals hele Familie, men vi have dog seet, hvorledes det alle-
rede i Gunnars Levetid var kommet til aabenbart Fiendskab mellem Njaals-
sønnerne og Gnnnars Frander, ligesom ogsaa Gunnars Død tildeels var en
Følge af andre Fejder, hvori hendes Ondskab havde indviklet ham. Det
er ovenfor viist, hvorledes to af Njaals Sønner, Helge og Grim, under
deres Ophold i Norge kom til at lide megen Overlast af Haakon Jarl,
der beskyldte dem for at have varet Medvidere med Thraain Sigfusson i
at skjule Romningsmanden Napp og unddrage ham hans fortjenteStraf 1).
Iarleu havde for saa vidt haft Nei i denne Beskyldning, som Helge og
Grim godt vidste, at Thraain havde modtaget ham, men vare ædelmodige
nok til ej at ville røbe det, uagtet Thraain allerede da var at betragte som
deres Fjende. Efter deres Hjemkomst til Jsland (990) gjorde de derimod
Fordring paa Erstatning for den Mishandling som de for Thraains Skyld
havde maattet lide. En saadan Fordring var aldeles stemmende med de
Tiders Tænkemaade, og det vilde maaske endog have været regnet som en
Skam for thialssonnerne, om de ej havde fremsat den. De bade først
Thraains Broder,Ketil, der førend Fiendskabet mellem begge Familier endnu
var opstaaet havde egtet deres Sysler, at tale til Thraain derom. Da
dette ikke hjalp, sendte de deres nye Svoger Kaare Salmundsson hen til
ham i samme Ærende, men forgjæves Endelig begave alle Njaals sire
Sønner tilligemed Kaare sig hen til Thraains Gaard Grjotaa, ·for at frem-
sætte Fordringen med større Eftertryk; men Hallgerd, der tilligemed sin
yngste Søn opholdt sig hos sin Svigersøn Thraain, hilsede dem med de
samme Sntasdeord hvormed hun tidligere havde gjort sig lystig over dem;
den ondskabsfulde Rapp, der siden Flugten fra Norge var forbleven hos
Thraain, lagde ogsaa sine llkvemsord med i Lsaget, og Thraain selv svarede
overmodigt, at han ej vidste, at Njaals Sønner vurderede sin Ædelmodig-
hed i Penge Ved Hjemkomsten fortalte de sin Fader, hvorledes det var
I) Om alt dette, se ovf. S. 186—196.
M. z–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
