Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island. Skafte Lovstgemand· Femterdommen oprettet. 423
termaal. Hans Valg faldt paa den smukke, men overmodige Hildegunm
Broderdatter af den allerede oftere omtalte nnrgtigeHovding Flose Bords-
ssu paa Svinafell 1). Da Njaal i hans Navn anholdt hos Flose om hen-
des Haand, henviste Flose ham til hende selv: hun svarede, at hun ikke
egentlig havde noget imod at egte Hvskuld, men at hun fordrede som en
ufravigelig Betingelse, at den, hun egtede, skulde være Godordsmand. Njaal
udbad sig nu tre Aars Frist, inden hvis Udler hun ej skulde række nogen
anden sin Haand. Dette indrømmede hun. Njaal forsvgte nu at tilkjesbe
Hoskuld et Godord, men ingen, der havde noget, vilde afhernde det. Al-
thingstiden kom (1t)()3). Der var mange vigtige Netstractter, og som sæd-
vanligt kom mange til Njaal og spurgte ham til Mands. Men Njaals
Raad viste sig denne Gang ikke heldige. Saavel Søgsmaal, som Forsvar
mislykkedes; Sagerne kunde ej bringes til Ende, og der blev stor Forvir-
ring. Næste Aar samledes Thinget igjen, men da Søgsmaalene skulde ly-
ses, sagde Mange at det ikke engang kunde nhtte, og at man heller maatte
skaffe sig Ret med Odd og Egg »Det maa ej ske, sagde Njaal«; det gaar
ikke an at undvære Lov i Landet; men det er vor Pligt, der kjende Lovene
og skulde sihre dem, at forlige Folk og styrke Freden Lad os derfor kalde
alle Hovdingerne sammen og raadslaa om hvad der er at gjøre«. De gik
da til Lagretten Rjaal sagde: »lil dig, SkafteThoroddssøn, og de ovrige
Hovdinger henvender jeg mig, idet jeg sremsirtter den Mening at det ser
ilde ud med Nettergangem hvis vi fremdeles alene skulle søge vore Sager
for Fjerdingsdommene, hvor de oste blive saa indviklede at de ingen Frem-
gang eller Ende kunne faa. Langt raadeligere tykkes det mig om vi opret-
»tede en Feutferdom 2), for hvilken vi kunde indstevne de Sager, der ej
kunne sluttes ved Fjerdingsdoininene«. —— »Hvorledes tænker du dig den Fem-
terdom indrettet«, spurgte Skafte, ,,siden Fjerdingsdommene opnavnes efter
de gamle Godord 3), tre Thlfter i hver Fjerding9« ,,Dertil ser jeg nok
1) Om Flose, Thord Frehsgodes Som se ovf. S. 184. Han var gift med Sidu-
halls Datter.
2) Navnet »Femterdom« synes alene at vcere valgt i Analogi med «Fjerdings-
dom«, fordi den selv ved Siden af disse dannede en semte Domstol. Den kan
nærmest betragtes som et Slags Hojesteret. Om Fjerdingsdommene se ovensor
S. 156. ·
3) Ved de gamle Godord forstod man de 36, der eristerede for den ovf. S. 155
omtalte Ordning af Fjerdingsinddelingen, hvorved Nordfjerdingen fik 4, ikke
tre Thinglag, og saaledes 12 Goder, ikke 9, som de øvrige Fjerdingen Lige-
som nu Nordfjerdingens 12 Goder ved Udnaevnelsen af Visiddere .i Fjerdings-
dommene betragtedes som om de kun vare 9, og alene udvalgte 9 Dommere,
saaledes skulde de heller ikke til Femterdomnien udnatvne flere. Naar der
altsaa er Tale om »gamle« Godord, sigtes derved nærmest til Nordsjrrdingen,
og Meningen er, at dens 12 Goder alene skulle regnes for 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
