Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island. Sogsinaal og Kamp paa Althinget 435
staaende Althing hvor de vidste at Mordbrandsagen vilde komme fore. Nogle
lovede ham sin Bistand paa Grund af Fracndskab eller Venskab, som Sidet-
Hall, Bjarne Broddhelgesson og Thorkell Geitesson ; andre lode sig ikke overtale,
førend han havde tilbudt dem Penge-; hos Sorle, Bjarnes Broder, sik de
Afsiag, fordi han var gift med en Datter af Gudmund den mægtige, og
ej turde bestemme sig, førend han saa hvad Parti Svigersaderen tog; Flose
forlod ham ærgerlig med de Ord: »jeg ser du har Kvinderegimente«. Paa
sin Side henvendte Kaare og Thorhall sig til den mægtige Gissur hvite om
Raad og Bistand. Gissur anbesalede dem at faa de Drcebtes nærmeste
Frander, den for omtalte Thorgeir og hans Vrede-e, til snarest muligt at
optræde som Eftermaalsmaend, men at overlade det egentlige Sogsmaal til
Mord, der som Gissurs Svigersøn ej turde undslaa sig for at paatage
sig det. Saaledes stede det. Sagen tilstevnedes paa behørig Maade,
og fra alle Kanter red man saa mandsterke til Things, at dette Thing
omtales som et af de talrigste, der nogensinde holdtes paa Island l).
De rede fuldt bevæbnede ind paa Thingvolden, ligesom ved Thinget for
12 Aar tilbage, og det var nær allerede strar kommet til Kamp mellem
begge Partier. Ligesom hiin Gang var Gisssur hvile en af Formerndene for
sit Parti, men Familietvist havde nu deelt Spartierne forskjelligt. SidusHall
og hans Venner, der paa hiint Thing gjorde fælles Sag med Gissur for
Christendommens Skyld, stode nu siendtligt over for ham. Flo«fe,-der i sit
Parti ej havde nogen paalidelig Lovkyndig til at fore Sagen, henvendte sig
i den Anledning efter Bjarne Broddhelgessans Raad til Ehjulf Bolverks-
son, ·en Sønneson af den velbekjendte Hovding Ebjulf den graa fra Brei-
dafjorden, for hvis Efterstræbelser i sin Tid Gisle Sursson var falden. Ehjulf
ansaaes for den tredie i Mangen blandt alle Lovkyndige paa Igland siden
Njaals Død Epjulf vilde i Forstningen ikke befatte sig med Sagen, men
da Flose bod ham en stor Guld-Armring, lod han sig overtale, skjontLoven
bestemte Straf for den, der paatog sig et ham uvedkommende Sogsmaal for
Penge. Imidlertid søgte begge Partier at skaffe sig nye Tilhængere paa
selve Thinget· Efter mange Overtalelser og Tilbud om Gaver lykkedes det
Flose at faa Tilsagn om Livsvetningernes Hjelp. Gissur hvite henvendte
sig til Skafte Lovsigemand, men denne var fremdeles ubevægelig; han sagde
at Skarphedins Ukvemsord mod ham vare altfor nærgaaende til at man
kunde vente at han skulde ville hevneham; han tilføiede endog Bebrejdelser, saa
at de skiltes ad i Vrede. Snorre Gode, der allerede havde viist sin Hen-
givenhed for Sagsesgerne ved at underrette Gissur om at Ehjulf havde mod-
taget Bestikkelse for at føre Sagen, vilde vel ej indlade sig paa at følge med
til Dommerne, men lovede, at»hvis det kom til Strid, skulde han med sine
l) Gunnlaug og Rafns Saga, Cap. ll. Inf. Njaals Saga, Cap. 138, Slutn.
28«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
