Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Erik Jarl.
Morge, hvor han nu blev venskabeligt medtagen af Erik Jarl,. der indbod
ham til at blive hos sig. Gunnlaug takkede for Indbydelsen, men sagde at
han først og fremst maatte besøge sin Fæstemø paa Jsland· Han hørte
heldigviis, at Hallfred Erindreedaskald laa sejlfærdig ved Agdenes, skyndte
sig ud til ham, og blev iFolge med ham. Undervejs taltede om et Rygte,
der allerede var kommet til Morge, nemlig at Nafn skulde have friet til
Helga Dette Rygte medførte fuldkommen Sandhed. Da Nan Sommeren
efter sin Hjemkomst traf sin Fætter Skafte Lovsigemand paa Althinget, sagde
han at det var hans Hensigt at bejle til Helgen og bad ham om hans mæg-
tige Bistand i dette Anliggende. Skafte lovede at ftaa ham bi, og de gik
nu begge tilsammen hen til Thorstein Egilssons Bod, hvor Skafte strax
fremsatte Nafns Ærende. Thorstein svarede, at Helga var bortlovet til "
Gumtlaug Skafte spurgte om ikke de tre Vintre nu vare fot«løbne·« ,,Vist-
nok«, svarede Thorstein, »men ikke Sommeren«. ,,Men om nu Gunnlaug ikke
heller kommer da«, sagde Skafte. ,,Derom kunne vi nærmere tale næste
Sommer, naar vi atter samles her«, sagde Thorstein, og dermed skiltes de
ad. Gunnlaug udeblev fremdeles, og den følgende Sommer fornyede Skafte
og Nafn deres Begjæring Thorstein, som nødig vilde fornærme nogen af
Parterne, henstillede til Gunnlaugs Fader Jlluge, om det Gunnlaug givne
Løfte endnu kunde ansees bindende. Illuge maatte erkjende, at detteej
længer kunde siges at være Tilfældet og at han ikke havde noget mere at
sige i den Sag. Thorstein maatte derfor give det Løfte, at hvis Gunnlaug
heller ikke kom hjem den Sommer, skulde Helgas og Nafns Bryllup ftaa
paa Borg ved Vinternats-Tid, men kom imidlertid Gunnlaug, skulde alt
blive ved det gamle. Helg"a, som var meget ilde tilfreds med denne Aftale,
ventede Gunnlaug med Længsel, men Sommeren gik, og han kom ikke. Han
og Hallfred landede nemlig ikke førend 14 Dage før Vinterdag langt borte
paa Rordlandet, ved Melrakkesietten, og uheldigvis hendte det sig, at han
ved at brydes med en der i Nærheden boende Mand, som for Mord Skyld
udfordrede de nys ankomne til at prøve Styrke med ham, kom til at for-
vride sin Fod, saa at den hovnede og hindrede ham fra at rejse saa hurtigt,
«
l
;
i
l
i
i
i
e
3
if.
han ellers havde kunnet. Han og Hallfred kom ikke til Gilsbakke førend ;
samme Aften, Brylluppet skulde begynde paa Borg. Gunnlaug vilde strax
ride derned, men hans Fader og alle de Tilstedevecrende erklærede dette for
Saga melder, at Gunnlang da var 18 Aar gammel, og (Cap. 5) at Christen-
dommens Indførelse paa Jsland (1000) indtraf mellem Gunnlaugs 12te og
lsde Aar. Gunnlaug maa saaledes være fod 987 eller 986. Det heder vist-·
nok ogsaa i Cap. 5, allerede førend Christendommens Indførelse omtales, at
Skafte da var Lovsigemandz men dette findes egentlig kun i en forelobig Ud-
sigt over Slægtskabsforholdene, og er nærmest ’at henfore til den Tid, i hvil-
ken Sagaens Hoycdbegivenheder foregik, nemlig fra 1005 til 1012.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
