Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viinlands Opdagelse-. 459
gesom Blæsten i en Halmtust Antagende dette for Fredstegm hævede de
et hvidt Skjold mod Folkene i Baaden, der gik paa Land, men ej foretoge
sig andet end en Stund at betragte de Fremmede med Forundring, hvoref-
ter de atter roede bort. De vare sortsmufkede, af et ondskabsfuldtUdseende,
med store Ojne og brede Kinder, og ansaaes af Nybyggerne for at høre
til Skrirlingernes Folk. Da Vinteren kom, faldt der ingen Sne, men det
medbragte Kvæg kunde hele Tiden gaa ude; dog begyndte det snart at blive
meget uregjerligt. Efter nogen Tids Forlov kom paany en heel Deel Skræ-
linger, idet de, ligesom første Gang, svingede Stænger. De medbragte al-
slags Petsverk« som de salbode for Vaaben, men dem forbod Karlsevne at
sælge dem, derimod solgte man dem rodt Klæde, hvormed de smykkede sig,
og hvorefter de vare saa begjærlige, at da Forraadet bar gaaet op for Karl-»-
evne og hans Folk, som derfor grebe til den Udvej at stirre Klædet i smaa
Strimler, gave de lige saa meget for de smaa Stykker, som forhen for de
store. Ligeledes syntes de overmaade godt om Melk, Smor og Oft. Han-
delen sik dog en pludselig Ende, da en Thr, som Karlsevne havde medbragt,
kom frem af Skoven og brølede hojt; da bleve Skrælingerne forfærdede,
lob til deres Vande, og roede skyndsomst bort; siden den Tid saa man dem
ikke i tre Uger. Da kom de igjen, og denne Gang med Hylen og krigerske
Gebærder l). De angrebe Karlsevnes Folk med Slynger, og indjoge saa-
vel dem som Karlsevne selv stor Frygt ved at hæve op paa en Stang en
stor blaaagtig Kegle, som de slyngede hen over dem, og som brast med et
stvgt Skrald 2). Freydis Eriksdatter satte dog Mod i dem, da de vilde
flygte, og de nødte Skrælingerne til med stort Folketab at soge til sine
Skibe, dog faldt to af Karlsevnes Folk, blandt dem Thorbrand, Snorres
Søn Ved en af de Faldne laa hans Orc; en af Skrælingerne tog den op og
hug ietTraz med den; de øvrige gjorde det efter, og lode til at beundre den,
fordi den bed saa godt, men da de siden prøvede den mod en Steen, og
saa at Eggen hendes, kastede de den bort som unyttig 3). Imidlertid vare
nye Angreb at befrygte, saa at man maatte være paa sin Post, og Karls-
evne lod derfor sit Huus omgive med en sterk Skidgard Denne bestandige
Usikkerhed faldt dog alle iLcengden utaalelig. De havde heller ikke, som de
I) Ifølge Erik tabes Saga, Cap. 5 vare Skreelingerne allermeest ophidsede der-
ved, at en af Karlsevnes Huuskarle havde dræbt en Skreeling, der vilde tage
et af Baabnene.
s) Hvorledes dette egentlig hænger sammen, er vanskeligt at sige; ifølge ,,Grøn-
lands historiske Mindesmerker« lste B. S. 489 bruges der hos de .amerikaiiske
Folkeslag opbceeste Blikrer tiltBoldspih eller Balloner, fyldte med Vand, der
frembringe et eget Slags Toner, naar man slaar paa dem med en Flaske.
3) Erik tabes Saga, Cap. 5 lader Skralingerne prøve Lxen paa en af sine
egne Kammerater, der strax faldt død ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
