Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Danske dræbte i England. 467
Iomsborg der overtalte ham til at gjore fælles Sag med dem 1). Det
er endog ikke usandsynligt, at Overanfvreren paa Toget, hvis Navn i de
engelske Aarbvger ikke otntales, neppe var nogen anden end Sigvalde Jarl,
om hvem man veed, at han faldt eller blev dræbt i England 2), og hvis
Navn just paa denne Tid forsvinder af vore egne Oldskrifter. Forgjæves
belejrede Danehceren Exeter, men derimod overvandt den Indbhggerne af
Devon- og Somerset-Shire, der havde grebet tilVaaben imod dem, og vendte
endelig tilbage til Oen Wight, hvorfra den gjorde flere nye Udfald, og her-
jede rundt omkring, indtil Kongen efter Naadslagning med sine Witan aab-
nede Underhandlinger med den, og sik en Fred bragt istand paa den Betin-
gelse, at han skulde udbetale Danerne 24000 Pund, og dertil skaffe dem
saa mange Levnetsmidler, som de behøvede Saa haandgribelige Tegn Paa
Svaghed og Afmagt hos den engelske Konge og hans Folk maatte nødven-
digviis gjøreDanerne overmodige, og bringe dem til at udkaste de dristigste
Planer. Det blev, siges der, berettet Kongen, at Danerne ponsede Paa,
med Svig at berøve saavel ham som alle hans Naadgivere Livet og derpaa
sætte sig i Besiddelse af det hele Rige. For at undgaa denne Fare greb
han og hans Mænd til et Middel, der noksom lægger for Dagen, til hvilken
Yderlighed man var kommen. I al Hemmelighed blev der udsendt den Be-
faling til Stæderne rundt om i Landet, at man overalt paa een og samme
Dag, nemlig St. Vriceius’s Dag eller 13de November, skulde dræbe alle
de tilstedeværende Danske. Denne Befaling, der dog neppe kan have gjeldt
de Dele af Landet, som virkelig tilhorte Danerne og hvis Hoved-
·befolkning var dansk, men alene maa have været·sendt til de ikke dan-
ske Stæder og Landskaber, hvor de senest ankomne danske Krigere havde
taget deres Ophold, blev, som man tydeligt kan se, modtagen med Glæde
og udført med den største Punktlighed, ja med en Grumhed, der viser,
hvilken Forbitrelse der herskede mod de overmodige Fiender. Ej alene Da-
uerne selv, men ogsaa deres Hustruer, oin de end vare af engelsk Herkomst,
og deres spcede Børn, skulle under de vildeste Grusoinheder være blevne om-
ahragta Blandt de dræbte var ogsaa Kong Svens egen Syster Gu"nnhild,
den forhen omtalte Palnes Hustru. Efter at have seet sin Mand og sin
Søn grumt myrdede for sine Ojne, blev hun selv aflivet paa Kongens Yndling
gEadric Streones Befaling Sandsynligviis har saavel Sigvalde Iarl, som
flere andre anseedeIomsvikinger, ved denne Leilighed ogsaa fundet Døden 3).
" l) Se Villjam af Malmesbury, hos Savile S. 69, L. 17, jvfr. Thron. Sax.· ved 10013
se og ovenfor S. 72, 73.
s) Jomsvikinga Saga, Cap.49, siger i Korthed at Sigvalde efter Iomsvikingesla-
get udfarte mange Bedrifter, der omtales i andre Sagaerz om hans formo-
dede Død i England se strax nedenfor.
s) chron.sax. ved 1002. Villjam af Malmesbury (hos Savile) l. c.jvfr.S. 7l.
. 30 i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
