Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Erik Jarl.
beromte Knutsden mægtige; den anden Søn, Harald, satte han til at
styre Danmark i hans Fraværelse Svens Flaade beslrives som saare præg-
tig: Skibene vare meget store med hoje Bagstavne og kobberbeslagne For-
stavne, dannede som Drage- og andre Dyre-Hoveder og fantastiske Figurer 1)—.
Sven ankom til Sandtvich i Slutningen af Juli (1()13), men sejlede strax
efter til Humbermundingen og opad Trent til Gainsborough Det udmat-
tede og fortvivlede Folk sorsogte neppe engang at- gjøre ham Modstand-
Northumbrerne, der desuden selv for største Delen vare saf dansk og norsk
Hertomst, underkastede sig tilligemed deres Jarl Uhtred, ligesaa Beboerne af
Lindsey (søndenfor Humber), af Femborgene, og af hele Landet nordenfor Mat-
lingastrcrt: fra hvert Shire fik han Gisler til Underpant paa Folkets Tro-
skab 2). Da han saaledes havde sitret sig denne Deel afNiget, udslrev han
Heste og Proviant, for at drage sydester, idet han satte sin Søn Knut til
at passe paa Flaaden og Gislerne. Orford maatte snart underkaste sig og
stille Gisler, ligesaa Winehester. —Derfra drog han mod London»og hans
Folk stormede frem med saadan Heftighed, at mange druknede i Temfen,
fordi de ej holdt sig til Broerne. Men London holdt Stand, thi her laa
presse Penge, skulde man formode, at hvis han virkelig har aflagt noget saa-
dant Løfte, som det Iomsvikingasaga o. fl. tillægge hami hiinttbekjendte Ar-
vegl-, saa har det først været nu, da han tiltraadte det sidste Tag. »Dets er
ellers værd at merke, at de Cambriske Annalers (ll"lon. hist. Bril. l. S. 839J
nævne ved’1012: »Svens, Knuts Faders, Skibbrud«, hvoraf det skulde synes
som om han allerede da har tænkt paa at gjøre et Tog tilEngland, men ved
» Skibbrud er bleven hindrer. Vist ersdet dog, at hans lange Fraværelse (fra
1007-1013) synes næsten uforklarlig paa anden Maade. Den høist upaali-
delige skotske Historieskriver Boethius lBoyse) tillægger Sven og andre danske
og norske Hovdinger forskjellige Tog til Skotland 1010—1012, men Forduns
Taushed (lV. 39, 40) synes at vidne mod Rigtigheden deraf. Snarereskdnlde
man antage, at Sven har været beskjeftigeti Vendland, og at dette staar i
Forbindelse med Iomsvikingernes Tog til Englandz thi Saros Ord ex. S.
509), at Sven ved sin tidligere (tilSigvalde) aflagte Ed skulde have ladet sig
afskrække fra at bekrige Vendland, synes lidet troligt. Værd at lægge Merke
til er det, at hvor Sighvat Skald (Olaf den helliges Saga, Cap. 33)- om-
taler Olafs Deeltagelse i Kampen ved Canterbury, nævnes efter flere Haand-
fkrifters Læsemaade og den legendariske Olaf den helliges Sagas udtrykkelige
Udsagn (Cap. 12) Vend er tilligemed Daner som Olafs Modstanderex Andre
læse dog kun vil-dum, d. e. Folk, Krigere. Man behøver.rigtignok heller
ikke at fortolke Verset som om Venderne vare imod, og ikke med Olafz thi i
Thorkells Herr var der vistnok ogsaa flere Vender.
l) Eneomium Emmæ, l. c. S. 476.
2) I chk0n. Sax. ved 1013 staar der egentlig kun at »al Hæren« d. e.. alle de
nordiske Krigere, nordenfor Wtitlingastrcrt underkastede sig hamz men da just
disse Krigere her vare de raadende, og vel tillige dannede Hovedmassen af
Befolkningen, vil Udtrykket omtrent blive eenstydigt med den ovenfor anvendte.
Om Wtitlingastrah se ovenfor l. B. S. 630. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
