- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
488

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

488 Svein og Haakon Iarler.

Hjarande vilde imidlertid ej modtage noget Forlig, men stræbte Grette frem-
deles efter Livet, og saaledes blev da denne nødt til at forsvaresig, som han
bedst kunde. Enden blev, som man maatte forudse, at Hjarande faldt. Over
dette nye Drab blev Jarlen heel opbragt, og vilde have Grette dræbt, men
Thorsinn og Grettes Ven, den istandske Skald Berse Skaldtorsassom bade
om Naade for ham. Da var det, at Jarlem som vi have berettet, stevnede
Grette til at møde i Tunsberg for at Bjorns og Hjarandes Broder Gun-
nar, som opholdt sig der, kunde have en Stemme med i Sagen. J Tung-
berg blev Grette, førend Sagen endnu var kommen under Behandling, over-
salden af Gunnar, saa at han til Selvforsvar maatte dræbe ham. Efter
vore Begreber havde nu vistnok Grette Net, men saaledes betragtede man
ikke Sagen i de Dage, og Iarlen var heel opbragt paa Grette, der nu i
kort Tid havde dræbt tre Brødre den ene efter den anden. Det hjalp ikke «
hvad Thorsinn, BerseSkald, og Grettes egen, iTunsbergbosatte, Halvbroder
Thorstein 1), hade for ham. Da’væbnede de sig og alle sine Mænd og stil-
lede sig, med Grette mellem sig- til Forsvar i Spotten til Thorsteins Gaard.
Jarlen lod sine Hirdmcrnd væbne sig, begav sig med denne Skare selv hen
til hine, og bad dem med det Gode at udlevere Grene De veegrede sig og
svarede at de heller alle tilsammen vilde lade sit Liv. Iarlen vilde da til «
at angribe dem, men de gjerveste Mænd lagde sig imellem, og badeham
paa det indstændigste ej at udsætte sig for den Fare at stride med slige
Kæmper. Iarlen lyttede til deres Naad, og sagde: ,,dette kan jo ikke
egentlig betragtes som noget For-lig, da jeg blot soger at faa en mindelig
Afgjørelse istand; jeg nenner ikke at stride med mine egne Mænd om de end
i dette Stykke vise mig liden Agtelse«. Iarlen modtog Boder og bestetnte at
Grette skulde faa beholde Livet, men rejse hjem til Island med det første Skib,
som afgik derhen. Grette reiste, og, tilfojes det, ingen af hans Forsvarere
kom siden i Venskab med Iarlen, uden Berse Skald Men efter hvad der
var foregaaet, maa man antage, at de bare hans Unaade temmelig let. Det
Hele tvder paa, at Negjeringen nu var endnu svagere end paa Eriks Tid,
og Ojeblikket var derfor vistnok meget gunstigt for en dygtig og anseetTron-
prætendent. Og en saadan indfandt sig nu i Olaf Haraldsspm

5l. Olaf Haraldssons Ungdom og tidligste Bedrifier.

Den Helgenglorie, der hviler over Olaf Haraldssons Minde 2), og den
beundringsfulde Plaer hans Negjering indtager i Norges Historie, har al-

l) Denne Thorstein, kaldet Oromund, var Søn af Aasmund Harulang i et tid-
ligere Cgteskab med en norsk Lendermandez Datter, fod medens Aasmund i
sine yngre Dage opholdt sig i Norge, se Grettes Saga, Cap. 15.

«) Da Tidsregningen i Olaf den helliges tidligere Historie staar i den nærmeste


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free