Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldssons Fødsel og Ungdom. 491
Det er allerede ovenfor l) berettet, at OlasHaraldssens Fader var Har-
ald Grenske, der igjen var den bekjendte Bjern Farmands Søn, og hans Moder
Aasta« en Datter af den anseedeOpleending Gndbrand Kula Harald Grenske,
der, trods hvad der berettes i Sagaerne, som lade den Glands, der siden
efter Eadmunds Død 1016, thi han døde 10355 og hvis Olaf den hellige
hjalp 2Edhelred efter Svens Død, var han da ej 13 eller l4, men mindst 18
eller 19 Aar gammel. Briansslaget forefaldt ej 1003, 4 eller 5, men 23de
April 1014. Hvilken Forvirring alle hine urigtige Angivelser maa have for-
voldt, er let at indiez de Talangivelser, hvormed de ere forbundne (f. Er. at
Knut herskede 24 Aar efter 1011), vise dog, at man og maa have haft frem-
mede, sikkere Kilder ved Haanden, hvilket imidlertid i nærværende Tilfælde
alene har bidraget til at gjøre Forvirringen større.
Der findes imidlertid allerede blandt vore egne Kilder flere, og det de ældste
og bedste, der tydeligt vise sig upaavirkede af denne falske Tidsregning Først
og fremst maa det nævnes, at de samtidige Skalde intet indeholde derom.
Ottar svarte omtaler kun, at Olaf meget ung drog paa Søtog til Danmark,
Sverige og Gotlandz han nævner at han deeltog i en Kamp ved London, at
han hjalp Ædhelred til at gjenerhverve sit Rigez at han stred paa Ringma-
raheden, var med at indtage Canterbury, beskattede Englaenderne, bekrigede
Poitou og drog til Norge med to Skibe (Otaf den helliges Saga, Cap. 26——
42- Snorre, Cap. 4—27). Sighvat Skald omtaler Olafs Kamp ved Sota-
sker som hans første, nævner derpaa at han hjemsøgte Hjel, Finland m. m.
og Kinnlimasida, taler om hans Kamp ved Londons Brygger, paa Ningmara-
hede, ved Canterbury, i Nyamoda og i forskjellige Kystegne af Frankrige m.
m. (Olaf den helliges Saga, Cap. 26—35, Snorre, Cap. 4——18). Thord
Kolbeinssom Erik Jarls Skald, fortæller at Knut sendte Bud efter Erik Jarl
tOlaf den helliges Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 23Jz at Erik begav sig til
England og her traf Knut (Kni)tl. Saga, Cap. 13)z at han kæmpede med
Ulfkell Snilling og paa Ringmarahede (Olaf den helliges Saga, Cap. 40,
Snorre, Cap. 23, Knytl., Cap. l5). Ottar svarte i sin Draape om Knut,
taler om hans Tog hjemmefra med Joder og Skaaninger, om hans Strid i
Lindsey og vestenfor Ouse (Knytl., Cap. 8), ved Tees og Sceorstan (Cap.
10), ved Brentford, Assandun og Nordvik (C. 12) ved London (C. 13)z men
Versene ere udrevne af deres Forbindelse, saa at det er uvist, om Ordenen
er den rette. Njaals Saga lader den ovenfor (S. 436, 437) omtalte Strid
paa Althinget foregaa længe efter Femterdommens Oprettelse tog følgelig ef-
ter Skaftes Tiltrcedelse af Lovsigemandsværdigheden 1004) men tillige to Vintre
før Briansslaget, hvorved det altsaa er tydeligt, at denne Saga ej har hen-
ført Briansslaget til 1004z den lader Flose efter Slaget drage til Rom,
komme tilbage til Norge om Høsten, og tilbringe Vintren efter, altsaa 1014
—1015, hos Erik Jarl, der ved hans Afreise om Vaaren gav ham gode Ga-
ver leaals Saga,Cap.159)z altsaa var Erik da endnu ej afrejst til England.
Hvorfra, og naar, hiin Forvirring i Tidsregningen er opstaaet«der har gjort
sig saa gjeldendeide fleste Sagaer, kan maaske nogenledes eftervises. Den maa
være yngre end Njaals Saga, og rimeligviis er den vel allerede tildeels at tilskrive
Are. Adam af Bremen (1l.· «51) siger at Knut i 3 Aar bekaempede Englandz
maaske dette, der paa en vis Maade er rigtigt, naar man kun regner Aarene
1014, 1015, 1016, har bevæget vore Chronologer til at antage, at Knut ej
l) Se ovf. S. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
