Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldssøns Fødsel og Ungdom. 495
Ikke længe efter Haralds Død egtedeAasta den forhen omtalte Sigurd
Syr, Halfdans Søn og Sigurd Nises Sonneson At Lendermanden Gis-
sur Gudbrandsson, eller, som det ogsaa etsteds heder, Gudbrand af Dalene,
skulde have bejlet til hende, men faaet Afslag, er vel i og for sig ikke usand-
synligt; derimod er det en Umulighed, hvad der og tilfojes, at Olaf, fem
eller ser Aar gammel, skal være bleven raadspurgt af sin Moder, og have
erklæret sig for Sigurd l). Sigurd kaldes Konge paa Ningerike, men udø-
vede, som vi ovenfor have antydet (S. 287), neppe nogen Negjeringsmyn-
dighed: han beskinves som en meget forstandig Mand, anseet og rig, men
kun lidet ærgserrig, derimod fredsommelig og stille, en god Huusholder, der
selv saa til med Agre og Eng og fin hele Gaardsdrift; saa vel som til sine
Sverige, og lader Olaf blive fød ihans Levetid, men under hans Fraværelsez den
større Olafs Saga lader derimod Rane ledsage Harald paa Teget, og bringe
Efterretningen om hans Død til Aasta, som da først drager til sin Fader og
føder Olafz hans Fødsel siges at have fundet Sted om Sommeren mellem
Jomsvikingeslaget og Haakon Jarls Død. Da Jomsvikingeslaget efter de al-
mindelige Angivelser skulde have fundet Sted 994 (skjønt dette Aar ej er rig-
tigt) maatte Olaf følgelig være fød 9945 og da var Svein Haakonsson endnu
ikke flygtet. Men da, som vi have seet, Olafs Fodselsaar upaatvivlelig er
9953 da tillige Angivelsen for Jomsvikingeslaget vakler mellem 994 og 995;
da Harald neppe vovede at fri til Sigrid saa længe Erik Sejrscel levede, og
da Haakon Iarls og Harald Grenskes Død ej staa i saadan Forbindelse med
hinanden, at hiin nødvendigviis maa antages at have fundet Sted før denne,
falder ogsaa Haralds Død i 995, og det bliver derfor i sig selv meget rime-
ligt, at Rane ved Hjemkomsten fra Sverige kunde finde Svein Jarl i Begreb
med at flygte. De paalideligere Sagaers Beretning; at Rane havde ledsaget
Harald paa Toget til Sverige, og bragte Efterretningen om hans Død hjem,
bliver derfor sandsynligere, end den legendariske Sagas og Flatøbogens, ifølge
hvilken han synes at have været hjemme den hele Tid, ja endog (Flatøbogens
Udsagn For-om s. X. S. 212) at have boet tcet ved Geirstad. Derimod er igjen
den leg. Sagas Fortælling, at Aasta allerede før Haralds Afreise som forskudt
var dragen hjem til sin Fader, og at Rane ved Tilbagekomsten fandt hende i
Begreb med at føde, sandsynligere end den anden. Tingenes Gang synes at
have varet den, at Harald før sin sidste Udfart forstod Aasta, som drog hjem
til sin Fader, at Rane paa Tilbagevejen landede ved Skiringssal, traf her
Svein Haakonssøn, aabnede i Forening med ham Olaf GeirstadasAlfs Høj,
og bragte Klenodierne til Aasta, der paa samme Tid fødteOlaf. Sigrid Stor-
raades ovenfor (S. 130, Note 2) meddeelte Udsagn om Olafs Fødsel er natur-
ligviis M senere Opdigtelse. Om Olaf Geirstada-Alf se ovf. 1ste B. S. 398.
Allerede han kaldes stundom Olaf digre eller Digrbein ifordi han døde af Fod-
verk) hvilket Navn ogsaa gik over paa Harald Haarfagres Søn Olaf, Mygg-
ves Fader, se Fagrskinnm Cap. 20, 24, 68.
l) Se ovf. S. 2873 Olaf d. hell. Saga, Cap. 193 denne nævner-Gissur, og la-
der Olaf være 6 Aar gammel; den legend. Saga Cap. 6 nævner derimod
Gudbrand, og lader Olaf vcrre 5 Aar gammel. Det maa vel merkes, at den
ældste bekjendte Afskrift af Olaf d. hell. Saga, saa vel som Snorre, udelader
denne Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
