Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i .
502 Svein og Haakon Jarler.
strar efter de to andre Iomsvikingehovdinger Heming og Eilif landede
iEngland, og nu i tre Aar herjede vidt og"bredt, er ovenfor omtalt.
At Olaf deeltog i disse Foretagender, sees deraf, at Skaldene udtryk-
kelig lade ham keempe mod Ulfketil Snilling paa·Ringmarahede, altsaa i
Slaget den 5te Mai 101(), og ligeledes være med i Bestormelfen af Can-
terburv 1012 l); men i øvrigt er Sagaernes Fortælling om Vigtigheden af
den Rolle, Olaf herved spillede, aldeles overdreven, ligesom og de Skalde-
kvad, der anføres til Bekræftelse deraf, ofensynligen ere udrevne af deres
indbyrdes Forbindelse Muligt ogsaa, at Skaldene selv, fornemmelig Sig-
hvat, om hvilken vi nedenfor komme til at tale nærmere og som først senere
besangOlafs Bedrifter uden selv at have væretØjenvidne til dem, have for-
vexlet enkelte afde Krigsforetagender, hvori han deeltog, med andre. Saaledes
omtaler han, som ovenberort, et A ngreb, han skulde have gjortpaaLondons Brygger,
medens Vitingerne forsvarede Diget, og endeel holdt sig iSouthwark, umid-
delbart førend han kernipede paa Mingniaralnsdg og strar efter sin Ankomst
til England Der kan ej være nogen Feiltagelse med Hensyn til Sighvats
Mening, thi han giver udtrykke-ligt hver afOlafs storste Kampe eller Hoved-
krigsbedrifter sit sreregne Tal iNaektem Striden ved Sudrvik er den fjerde, «
Landgangen paa Kinnlimastde den femte, Angrebet paa Londons Brygger
den sjette, og Slaget paa Ningmamhede den sovende. Men de samtidigeengel-
ske Kilder vide intet andet at fortælle om nogen Kamp ved London for
1()10, end at Thorkellcher, efter at have taget sit Vinterkvarteer ved Tem-
sen 1009, oftere gjorde forgjæves Angreb paa London 2). Det er jo vist-
nok muligt, at Olaf allerede ved denne Leilighed angreb Londons Broer, og
henrevnt efter Kennemarland (se ovf. S. 423), kaldtes, som det synes, hele den hol-
landske Kyst. Sandsynligviis er dette det samme Tog, hvortil deniVegvndelsen af
det llte Aarhundrede levende »Alpertus Monachns« fortæller i sin Bog de
eliversitale temporum, hvor han beretter: Piratee cx diversis insulis Ooeani cum
magna multitueline navium eniersi, per iletmen llloriwido usque ad poe-
tum Tyle pervencrunt, Ee. ligeledes- omtaler han et Angreb idet fol-
gende Aar, paa Vredderne af Leck. Disse Angreb henferes i Bouquet, Ret-.
Gall. see. X. 138, tll 1009 ’og 10105 men alt hvad man af Texten kan se,
er at de skede kort efter 1005.
1) Se ovenfor S. 470—472. Olaf den helliges Saga, Cap. 32, Snorre, Cap.
13. Naar der sidenefter (Cap. 33, Snorre, Cap. l4) anføres et Vers af
Ottar svarte, hvor det i almindelige Udtryk heder, at Englernderne ej kunde
staa sig mod Olaf, samt at han aftvang dem Tribut, maa man nærmest tænke
paa Thorkells og følgelig Olafs første Ophold og Tog i Landet, se ovf. S.
47(). Man behøver ikke bedre Beviis paa, at Versene af Ottars og Sighvats
Kvad ere revne ud af deres rette Orden og aldeles kastede om hinanden, end
at Ottars Vers, hvori han omtaler Wdhelreds Gjenindsæt»telse i Riger efter
Svens Død, nævnes før Slaget paa Ringmarahede o. s. v.
2) Se ovf. S. 470.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
