Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldssons Vikingetog. 509
liggende Vinter, men at Olaf endnu samme Høst vendte tilbage til Nouem At
han efter endt Felttog drog didhen, derom ere baade vore Sagaer og Villjam
af Iumieges enige. Jarlerne i Nordmandie regnede sig som Gange-Nolfs
Ætlinger i Frocndskab med Norges Hovdinger og satte megen Priis der-
paa; de vare stedse Nordmaendenes Qenncn og alle Nordmacnd som vilde,
fik Fredland hos dem 1). Olaf havde desuden gjort Hertug Richard
Personlige Tjenester, og nød derfor, som vi have seet, en saa meget venli-
gere Modtagelse og Behandling Han tilbragte Vinteren i Nouen, medens
hans Skibe laa i Seinen. At han, som Legenderne fortælle, og som lige-
ledes berettes af- Villjam, blev dobt iRouen, er ikke sandsynligt, da
han jo allerede var dødt som Barn. Men derimod er det høist rime-
ligt, at han er bleven konfirmeret af Erkebiskop Nolserh og at de af
hans Folk, der endnu vare Hedninger — og at mange af dem maa
have været det, viser Eilljams Beretning —- bleve dobte2). Under Op-
holdet i Nouen skal Olaf, hvis man kan tro paa vore Sagaer, have sluttet
et «Forbund med LEdhelreds fordrevne Sønner om at hjelpe dem til at er-
obre England tilbage, imod at faa Halvdelen af Northumberland, og skal
han i det Øiemed have sendt sin Fosterfader Nane til England, for hem-
melig at virke i deres og hans Interesse 3). At Olaf kan have truffet
Ædhelreds Sønner i Nouen, er rimeligt nok, saa vel som, at han maaske
tidligere eller strar efter Sven Tjugeskeggs Død kan have sendt Rane til
England for at agitere til deres og deres Faders Fordeel. Men at de,
forjagne af Knut, efter Eadmund Iernsides Desd, og efter at Knut havde
egtet deres Moder Emma, endnu skulde have forefundet Olaf i Nouen, er
l) Dette er de udtrykkelige Ord i Olaf den helliges Saga, Cap. 38, Snorre,
Cap. 19.
2) Villjam af Jumitzges, Cap. 12. Olafs Daab i Rouen omtales i flere af de
hos Langebek, Sok. Ree. Dan. ll. 532, flg. meddeelte Legendefortaellinger om
Olaf, nemlig i hjstoriales lecljonos, S. 533, den plattydske Legende, S. 536,
Beeviarium Man S. 59lz og i en gammel norsk Homilie om Olaf, se Munch
og Unger Oldn. Læsebog. S. 101, endelig Thjodrek Munk, Cap. 13. Denne
sidste omtaler det dog kun som en fra den sædvanlige afvigende Beretning, og
anfører endog som Hjemmel en bistorja Normannorum, hvor han havde læst,
at Olaf v·ar bleven dobt af Erkebiskop Robert i Rouen. Han tilfojer dog en
Urigtighed, nemlig at Hertug Villjam af Nordmandie skulde have taget ham
til Hjelp mod Kong Robert af Frankrige. Den norske Legende røber sin uden-
landske Oprindelse ved at kalde Rouen Reent, ej Enden
3) Olaf d. hell. Saga, Cap. 40. Snorre, Cap.25. Det er for øvrigt kun disse,
der lade Rane sendes til England for at agitere til Fordeel for —2Edhelreds
Sønnen Den legendariske Olafs S. Cap. 17, saa vel som Fagrskinna, veed
kun at Rane sendtes for at virke til Bedste for Olaf selv ,,med Pengegaver og
Vennetaler«z og dette er aabenbart det rigtigste. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
