- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
546

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

546 Olaf Haratdssm

Tryggvesson afDage, maaske ogsaa havde tvunget Nagnvald selv til at opholde
sig længe i Landflygtighed 1). Gauternes Ønsker og hendes Forestillinger.
bragte det dertil, at der aabnedes Underhandlinger mellem Olaf og Magn-
vald, og at de aftalte et Møde ved Elven. Paa dette Møde talte de, siges
der, om mange Ting med hinanden, fornemmelig om begge Kongernes Ue-
nighed; de sagde begge, som sandt var, at det var til største Ødelæggelse
saavel for Vikverjerne som for Gauterne, om der ej skulde være Kjobfred
mellem begge Lande. Og saaledes kom det deriil, at Iarlen og Kongen
sluttede en Fred eller Stilstand med hinanden indtil næste Sommer, indgik
venskabelig Forbindelse, og skjenkede hinanden Gaver ved Afskeden (1017). Den
hele Forhandling vidner umiskjendeligt om, hvor løs Forbindelsen mellem
Gautland og Svithjod paa den Tid endnu maa have været.

58. Underhandlinger mellem Olafog Sviakongen. Opstand i Sverlge. Fred i
Kongehelle.

Stilstanden nyttede imidlertid lidet, saa længe der ikke herskede varig
Fred, thi man maatte dog endnu fremdeles holde sig paa Krigsfod, og de
Mænd, som havde ledsaget Kongen nordenfra, begyndte at længes-’ efter
Huus og Hjem, og kjedes ved det langvarige Ophold i Vikem Det var
desuden alene mellem Viken og Gautland, at Stilstanden var sluttet. An-
densteds synes det at være kommet til alvorligere Fiendtligheder, thi der
fortælles-, at Olaf- svenske og Olaf Haraldsson ej alene dræbte Mænd for
hinanden, men ogsaa herjede hinandens Bygder, og at den sidste havde sat
sig i Besiddelse af mange dyrebare Sager, som Olaf svenske havde bragt i
Forvaring paa Oplandene 2). De nærmere Omstændigheder herved angives
ej, men der er intet usandsynligt i Beretningen, saa meget mere som det af
Olaf svenskes senere sYtringer synes at maatte sluttes, at denne nu sandsyn-
ligviis efter Svein Iarls, maaske endog efter Sven Tjugeskeggs Død, for-
nyede den Fordring paa hele Morge, som han allerede efter sin Fader Erik
Sejrscels Død maa have haft, . da Erik efter hvad vi have seet, optraadte
i Harald Gormssons Sted og som hans Efterfolger 3). Bonderne i Viken
talte især meget mellem hinanden om det ønskelige i at en fuldkommen Fred

l) At Ragnvald Iarl, uagtet han var Sigrid Storraades Brodersom en Tidlang
maa have været fordreven fra sit « rledomme, og maaske har opholdt sig i
Rusland, er ovenfor antydet, S. 4 2, Note l.

2) Den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 4l, Fagrskinna, Cap. 95.

3) Se herom nedenfor, hvor Olaf svenskes Samtale med Hjaltc Skeggesson og
Ingegerd fortælles. Herpaa tyder og at Hjalte bragte Olaf svenske Landore.
Imidlertid kunne vistnok Udtrykkene tildeels fortolkes «om de Dele af Norge
alene, hvilke Sviakougeu efter Svoldrslaget havde faaet.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free