Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalte Skeggesssn i Uppsala. 551
dem: her ere de« l). Kongen sagde: »der har ikke paa lang Tid været
mange, som have bragt os siigeAfgifter fra Norge, og jeg er dig meget tak-
nemmelig fordi du har ladet det være dig saa magtpaaliggende at bringe os
og ikke vore Uvenner dem; jeg skjenker dig disse Penge, og dertil mitVen-
skab". Hjalte takkede ham paa det bedste, og kom paa den venskabeligste
Fod med Kongen, der fandt Behag i at underholde sig med ham, da
han var en meget forstandig og ordsnild Mand. Efter saaledes at have vun-
det Kongen, søgte han nu ogsaa at nærme sig hans Datter Jngegerd. Han
sagde til Skaldene, at han havde Hilsener og Jertejner til hende, og hade
dem om at skaffe ham hende i Tale. De sagde at dette var en let Sag,
og fulgte ham en Dag til hendes Huse 2): hun kjendte Skaldene og modtog
dem vel; derpaa traadte Hjalte frem, hilste fra Iarlens Hustru Jngebjørg,
sagde at denne havde anbefalet ham til hendes Beskhttelse, og fremviste Jer-
tejnerne. Hun modtog denne Hilsen meget godt, tilsagde ham sit Eenskalz og
lod dem beverte. De bleve siddende der en lang Stund, idet hun samtli-
lede med Hjalte og spurgte ham om alle Slags Nhheder Eed Afskeden bad hun
ham ret ofte at besøge hende, og Hjalte benyttede sig flittigt af denne Indbydelse.
Da han saaledes var bleven nærmere kjendt med hende, rykkede han frem
med sit egentlige Ærende, og spurgte hvad hun troede hendes Fader vilde
sige dertil-. Hun fraraadede ham paa det alvorligste at komme til hendes
Fader med saadant, thi han taalte ikke engang at høre Olaf digre nævne
Ikke desto mindre vovede Hjalte en Dag, da Kongen havde drukket godt,
og var i ypperligtLune, at bringe Sagen paa Bane med stor Forsigtighed
»Her er«, sagde han, ,,megen sPragt og Herlighed at see, og jeg maa med
Rette erkjende-, at ingen Konge i de nordlige Lande kan maale sig med eder·
Men desto større Skade er det, at det skal være forbundet med saa store
Vanskeligheder for os at komme hid, thi Vejen er baade lang og farefuld,
først formedelst det store Hav, man skal over, og dernæst fordi det ej er
fredeligt at drage gjennem Norge for dem, som ville besøge eder. Hvor-
for prøver man ej paa at bringe et Forlig istand mellem eder og Olaf
digre? Saavel i Morge, som i Vestergautland hørte jegmegen Tale om at
alle ønskede Fred; man ytrede ogsaa som aldeles vist, at Norges Konge selv
l) Dette kunde dog ogsaa forstaaes, som om det alene gjaldt Viken, hvor Hjalte
vel maa have landet. Landorerne betragtedes ellers nærmest som en Afgift
ved Vortrejsen fra Norge.-
2) Det viser sig heraf, saa vel som af hvad der nedenfor berettes om den store
Gaard, Ingegerd ejede paa Ulleraker, at hun paa en vis Maade allerede var
myndig og levede for sig selvz det skulde næsten synes, som om hun havde «
været Enke, eller at hun ogsaa havde faaet flere Besiddelfer ·efter·sin Moder,
som paa den Tid maa have været død. J enkelte Hdskr. tilfojes det, at hun,
da Hjalte og Skaldene kom ind, sad og drak med sine Mænd: et Udtryk, som
dog kun betyder, at hun opholdt sig i den samme Hal, hvor hendes Hosmoend
sad tilbords.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
