- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
556

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

556 Olaf Haraldsson.

han har meest at sige blandt Bonderne, da det, han forkynder, gjelder som
Lov; naar Kongen, Jarlen eller Bjskopen rejser gjennem Landet og holder
Thing med Vonderne, da svarer Lagmanden paa Bondernes Vegne, og de
samtykke altid med ham, saa at over-mægtige Mænd neppe engang tør vise
sig paa Thinget uden Bondernes og Lagmandens Tilladelse Men hvor de
enkelte Laudskabslove ere indbyrdes afvigende, da skulle de altid rette sig
efter Uppsala-Loven, ligesom ogsaa alle de øvrige Lagmaend skulle være
Tiundalands-Lagmandens Underimrnd«. Hvad der end mere bidrog til at
forhoje Thorgnys Indflydelse, var den Omstændighed, at hans Fader, Far-
fader og ovrige»Forsædre allerede i mange Kongers Tid havde beklædt Lag-
mandsværdigheden l). Han var nu gammel, og ansaaes for den viseste
Mand i Sverige. Hans Gaard var stor og prægtig, han levede paa en
stor Fod, og underholdt en heel Skare Huuskarle. Da Jarlen kom om
Aftenen, var der mange Folk ude, som strax toge sig af de Rejsende og sor-
gede for deres Heste; de gik ind i Stuen, hvor der ligeledes var mange
famlde og hvor Thorgny sad i Hojsædet. ’ Bjorn og hans Mænd havde
aldrig seet nogen hojere Mand: hans Skjeg var saa langt, at det naaede
til hans Knæ, og bedækkede hele Bringenz dertil var han smuk og statelig.
Jarlen gik hen til ham, og hilsede ham: Thorgny modtog ham venligt, og
bad ham sætte sig paa sin sædvanlige Plads, lige over for ham selv. Ef-
ter et Par Dages Forlin udbad Iarlen sig en Samtale med ham og de
norske Udsendinger alene. Thorgny fulgte dem ind i sin Maalstue, og her
underrettede Iarlen ham om den Sag, som nu var paa Bane; han klagede
over VestgauternesNod formedelst Krigen med Morge, fortalte ham at de
tilstedeværende Nordniænd vare udsendte af Kong Olaf Haraldsson for at
megle Fred, og at han havde lovet dem sin Hjelp, men at det var forbun-
det med stor Fare, da Sviakongen ikke taalte at man engang berørte Sa-
gen, og truede enhver paa det haardeste, som besattede sig dermed. Derfor,
sagde han, havde han nu tyet til sin Fosterfader om Hjelp. Thorgny sva-
rede efter nogen Betænkning1 »J bære eder dog underligt ad, J som ere saa be-
gjerlige efter Hæderstitler, uden dog paa egen Haand at kunne redde eder ud af

1) En Thorgny Lagmand, rimeligviis den ovenfor nævnte Thorgnys Fader, om-
tales i Beretningen om Styrbjorn Sviakappe, som Erik Sejrsaels Raadgiver.
Han skal have givet ham det Raad, at for-bedre Bondernes Lov, bestemme
hvad Vaaben enhver Bonde skulde eje, og sperre Opsejlingen til Uppsala med
Perlez altsaa synes det som om Uplandslagen i den Form, vi kjende den, nær-
mest tilskrives ham. Han skal og have givet Erik et godt Raad til at over-
vinde Styrbjorn (F0rnm. s. V. 248, 249). Den samme Thorgny forekommer
og i en sabelagtig Beretning om Roe den heimske (Fomm. s. V. 252—256).
Man har senere troet at have udfundet, at Thorgnyerne boede paa Salistad-
horg i Uplaud, det er ikke nsandsynligt, men Sagaerne. nævne intet derom,
og saaledes er det ene og alene en Gjerning uden mindste positiv Hjemmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free