Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf svenske bryder Forliget. 561
Rige, det betragtedes — hvad Sviakongens Ord til Hjalte noksom vise ——
kun som en Mængde indburdes iisamnienhængende Snmariger, der egentlig
stode under Lodbroke-Ætlingernes Overberredomme. Harald Haarsagre, og
de as hans Efterkommere, der traadte i hans Spor, ansaaes som Oprorere
og Usurpaivrer; en Son af den ubetydelige Smaakonge Harald gronske,
hvilken Sviakongens Moder ikke havde gjort sig nogen Samvittighed af at
indebrcende, da han faldt hende besværlig med Frieri, kunde i Sønnens
Ojne umuligt være noget passende Parti for hans egtefodde Datter 1), og
det hjalp her ikke, at OlafHaraldsson nu ej længer horte til Fylkekongernes
Tal,"inen virkelig var Rorges Overkonge, thi denne Magt havde han vun-
det paa Sviakongens Bekostning og desto forhadtere maatte det være denne
at see ham optræde som hans Ligemand· Endelig maa det erkjendes, at Sviakon-
gens Samtykke var erhvervet paa en med god Stats-Orden saa lidet stemmende
Maade-, at han-visselig kunde være at undskylde, om han ej betragtede sig
bunden derved, naar han for Nesten troede uden Fare at kunne bryde det.
Man merkede snart, at dette var hans Hensigt. Sonimeren gik hen, Kon-
gens Omgivelsefundredes over, at der ingen Forberedelser gjordes til
den aftalteBrudeferd« og mange vare heel bekymrede derover, men ingen
vovede at gjøre Kongen noget Spørgsmaal derom. Man henvendte sig til
Jngegerd og bad hende lokke ud af sin Fader-, hvad dog hans egentlige
Hensigt var, men heller ikke hun havde Mod eller Lyst til at indlade sig
derpaa, da hendes Fader endnu plejede at blive forvirret, hver Gang man
kaldte Olaf digre Konge Hendes Beknmring og Ængstelse bragte hende
dog omsider til "at forsøge om hun ikke i det mindste kunde bringe hans
Navn paa Bane. En Morgen kom Kongen hjem fra en heldig Iagt.
Hans Hog havde dræbt 5 Orrer, og Hunden havde bragt ham dem alle.
Da- Jngegerd saa ham ride ind paa Gaarden, gik hun ud og hilsede ham.
Han viste hende leende sit Bytte, og spurgte om hun kjendte nogen Konge,
der-i saa kort Tid havde gjort en saa stor Fangst ,,Det er vistnok en god
Morgenfangst«, svarede hun, »at faa fem Orrer, men Olaf, Notges Konge-,
tog paa een Morgen fem Konger, og underkastede sig deres Niger«. Ved
at høre disse Ord, sprang Kongen forbitret fra Hesten, og sagde: »Vid
nu, Jngegerd, at saa megen Elsk som du end har lagt paa denne digre
Mand, saaskal du dog aldrig faa ham: jeg vil bortgifte dig til en eller
anden Hevding, hvis Ven jeg kan være bekjendt at være, men dette er ikke
at tænke paa med en Mand, der med Vaaben har frataget mig mit Rige,
1) Dette udtales ligefrem i de Ord-, der senere (se neds. S. 567)·lægges Kongens-
Raadgiver Arnvid blinde i Munden lOlaf den hill. Saga, Cap. 89, Snorre,
Cap. 96), nemlig at Olas Haraldssen var i Forhold til Ingegerd,» som Leer
· til Guld, som en Træl til en Konge-.
Musici-. Det nccske Fciks Hjem-. t. n. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
