Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstand i Sverige. 567
Naadgivem som han altid plejede at have ved sin Side, naar han afgjorde
vanskelige Anliggender, kalde til sig; han sendte tillige Bud efter Emund,
for at denne paany kunde foredrage sit Anliggende-. Men han sik det Svar,
at Emund allerede Dagen i Forvejen havde forladt Uppsala Kongen spurgte nu
sine Naadgivere, af hvilke kun 6 havde indfundet sig, om de kunde forklare ham,
hvad Emunds Lovspvrgsmaal sigtede til. Saa meget, svarede de, maatte Kongen
vel selv allerede have indseet, at det sigtede til noget andet end det, han forebragtr.
Ja,sagdeKongen; han kunde nok skjønne, at de to ædelhaarne Mænd skulde
forestille ham selv og Olaf digre, men han vidste ikke hvad Fortællingen om
den slette Betaling, Gcesling for Gaas, Griis for Sviin og Leer for Guld
skulde betvdr. Jo, sagde en as Naadgiverne, ved Navn Arnvid, lige
saa stor Forskjel som der er mellem Guld og Leer, lige saa stor Forskjel
er der mellem Jagegerd, der blev lovet Olaf digre, og Aasirid, som han
sik; thi Ingegerd er kongehaaren i alle Linier, og af Uppsala-Ætten l),
som er den fornemste i Norden, fordi den stammer fra Guderne selv, Aastrid
derimod er kun en Trælkvindes Datter og halv vendisk: den Konge, som
finder sig i et saadant Bytte, er dog langt ringere end den anden, hvilket
ogsaa er, som det hør være, nemlig at ingen Nordmand kan maale sig med
Uppsalakongenz og lader os takke Guderne fordi de sørge saa godt for deres
Ætlinger, skjønt rigtignok mange nu ringeagte Troen paa de gamle Guder«.
Kongen spurgte dernæst, hvad Historien om Atte den dolske skulde betyde.
En anden af Naadgiverne, Arnvids Broder Thorvid, der skal have været
slam 2«), svarede først ganske kort, at Atte var trættekjær, ondskabsfuld og dølsk,
det vil sige tosset; den tredie Broder Freyvid forklarede det nærmere saa-
l) Her-om er allerede ovenfor talt. Muligt er det, at man oprindelig har læst
konungboein i allae keislie ole af Uppsalaætl, hvorved det blot tilkjendegives
at Jngegerd paa begge Sider var af Kongeæt« uden derfor ogsaa paa begge
Sider at være af Uppsalaoettenz men at Ordet ok senere er udeladt, paa den
anden Side synes dog Modsætningen mellem Jngegerd og Aastrid, der siges
at være halv vendisk, hvilket jo ogsaa Jngegerd vilde have været, hvis hendes
Moder var ahotritifk, at den første virkelig maa have været af egte svensk
Herkomst. Jngegerds Giftermaal med Iaroslav omtales ogsaa anag·Adam
(ll. 37), men derimod ej i de russiske Annaier. Hendes Død heafores til
1050, og hendes Ligsteen med en, rigtignok nyere Indskrift, foreviies i So-
phiakirken i Novgorod. Af hendes Dotre omtale vore Sagaer Elisahet eller
Ellisif, gift med Kong Harald Sigurdsson, wakocx, chron· Hung. p. 108 og
Prsy, Ano. reg. klanng l. p. 54, Anastasia, ogsaa kaldet Agmunda (dette
maa vel være hendes nordiske Navn-, gift rned Kong Andreas l i Ungarnz
den 3die, Anna, egtede Kong Henrik l i Frankrige. Af Sonnerne nævnes
Vladimir, død for Faderen, Jsjaslav, hvis nordiske Navn synes at have været
Holie« og Visevolod eller Visestald, foruden Vjatihestav og Jgor (Jngvar).
s) Sagaerne tillægge alle tre Brødre Naturfejl, de lade Arnvid være blind, Thor-
vid stam og Freyvid dovz dette smager sterkt af en sildigere Udpyntning, lige-
som endog Navnenes ligesormede Cndelse bliver noget mistænkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
