Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Olaf Haraldsson«
til Vingnlnmrk, eller Egnen mellem Oslofjorden og Dianmarike1). Han
passe-de det saaledes, at han altid standsede paa Steder, der laa Skovbyg-
dern«e na«i·1nest, thi det var især i de ovre Dele og de meest afsides ngder,
at Hedenstaben endnu holdt sig. Han lod alle thdens Folk, især dem,
der boede meest afsides, stevne til sig, undersøgte paa det nojeste, hvorledes
Christendommen overholdtes og hvor han mertede nogen Mangel heri, lod
ban devankundige belaere Fandtes der nogen,— som ej vilde forsage He-
dendominen, behandlede han dem strengt, nogle jog lian ud as Landet, andre
lod·han lemlirste paa Hænder ellerFodder eller blinde, andre lod han hænge
eller halshugge. Denne Fremferd forekommer vistnok os efter vore ander-
rende Begreber temmelig haard og grum, men man maa ikke glemme, at de,
der saaledes straffe-des, maatte betragtes og vel ogsaa betragtedes som fra-
faldne, ligesom det ikke engang er tænkeligt, at de endnu skulde holde fast ved
Hedendomnnn uden at lægge et saa afgjort Fiendskab mod Qlas for Da-
gen, at han var berettiget til at straffe dem. Efter at have indsat saa
mange sprester i dette Folke, som det befandtes nødvendigt, drog han, led-
saget af3t50stridlnireMænd 2), op til Nanmarike Jo længere han-· kom op
i Landet, desto daarligere stod det sig med Christendommen, men sphan tvang
dog hele Befblkningen til at antage den, og straffede haardt dem, der·ve·eg-
rede sig. Dette fandt Fylkeskongen paa Rauniarike heel betænkeligt, thi
hver Dag kom der mange Folk, mægtige og ringe, til ham og klagede der-
over 3). Han tog den Beslutning at sejse op paa Hedemarken til Kong
1) Der tales i Olaf d. hell. Saga om at han foretog denne Rejse, fordi det var
Skik og Brug at Kongerne hver tredie Vinter gjorde slige Rejser paa Op-
landene. Dette var dog kun to Aar efter hans sidste Resse1015—l6z derimod
finde vi, at hans folgende Reise først blev foretagen 1021———22, altsaa 4 Aar
senere, men den næste atter 3 Aar derefter, og saa fremdeles. Olaf har saa-
ledes vist med Flid ladet 4 Aar hengaa efter Reisen 1017—1018, siden denne
egentlig fort-tages for tidligt.
2) Tre Hundreder, (·som sædvanligt store Hundredey siger Sagan-
3) Tid-ligem- i Sagaen, hvor denne samme Konge omtales, kaldes han «en Konge
paa Raumarike, der ogsaa herskede raa Thoten og Hadelandtt medens Kongen
paa Hadeland der kaldes «Kongepaa Baldres«. Det er ovenfor viist, at
den saakaldte Konge paa Valdres snarere har haft sine fornemste Besiddelser
i det tilHadasylke og maaske til Hadeland i vidtløftig Forstand horende Distrikt
kaldet Land, hvilket bliver saa meget mere sandsynligt, som det siden (Olasd. hell.
Saga, Cap. ll7, Snorre, Cap. 129) fortalles, hvorledes Olaf christnede Valdres
strar efter at han el)ristnede..30rs, og det saaledes, at man tydeligt kan see, at
Balders, ligesom Vors, da, som senere, regnedes til de vestlige Landskaber· Hvis
altsaa den foregivne Konge paa Valdres virkelig har haft Besiddelser her, kan
det ene have veeret i den allernederste Deel, maaske i Etnedalen, der i natur-
lig Henseende narmest hører til Land. Dette bestyrkes end mere deraf, at
han siden alene kaldes »Konge paa Hadeland«. Et Spørgsmaal bliver det
dog altid, om ikke ,,Valdres« her er en Skrive- eller Last-Feil sor. ,,Vardal«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
