Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rørets Mordsorsog mod Olaf. 585
ket traf dog alene Kappen, der sik et stort stift, men Olaf selv gik fri, og
sprang frem paa Gulvet. iorek stak anden Gang, men uden at treffe, og
raabte: «slyr du nu, Olaf digre, for mig, som er blind ’.)« Olaf lod ham
gribe og bringe Ud af Kirken. Aarsagen, hvorfor han tidligere havde følt
Qlaf paa Skulderen var alene for at erfare, om han havde Brynje under
Klæderne, eller ef. Efter dette nye Mordforsog formaaede Olafs Mænd
ham paa det indstændigste til at lade Norek dræbe, da han aldrig kunde
være sikker paa sit Liv, saa længe han beholdt-ham hos sig, medens han
derimod, hvis han sendte ham vort, ganske vist vilde slippe los og sætte sig
i Spidsen for en Oprorsflok Kongen indromniede Rigtigheden af deres
Ord, og sagde at mange havde lidt Døden for mindre Attentater end Nø-
reks, men .at han dog nodig med Blodsudgydelse vilde besmitte den Sejr
han vandt over Oplccndingekongerne uden at dræbe nogen af dem, der des-
uden alle vare hans Frænder· Han onskede helst at faa Norek bragt bort
til et Sted, hvorfra han ikke lettelig kunde komme tilbage. Hertil fandt
« han ogsaa snart Leilighed. J Tunsberg opholdt sig just paa denne Tid Is-
lccndingen Thorarin Nevjulfssvm en forstandig, veltalende og meget dris-
tig Farmand, der lange Stunder pleiede at opholde sig i fremmede Lande.
Han ladede sit Skib for at drage til Island om Sommeren l). Koug
Olaf kjendte og yndede ham-.- og havde indbudet ham til sig pcmnogleDage.
Han sov i Kongens eget Kammer. Han var umaadelig hæslig, især vare
hans Lemmer ilde skabte, Hænderne store og stygge, men Fodderne endnu
værre. En Morgen tidligt, da Solen allerede var oppe og det var ganske
lyst i Kammeret, traf det sig at Kongen var vaagen, medens de øvrige sov.
Thorarins ene Fod stak frem under Teppet, og- Kongen betragtede den en
Stund. Da de andre begyndte at vaagne, sagde Kongen til Thorarin: »1·eg
har-. ligget en Stundvaagen og seet et merkeligt Syn, nemlig en- Mandsfod
saa styg at der neppe skal sindes Mage til den i hele Byen«. Han bad de
øvrige betragte den og sige om han ikke havde Net. Alle sandede hans
Ord, undtagen Thorarin selv, der meente at der var faa Ting, som ikke
havde deres Lige, og at dette ogsaa kunde være Tilfældet med Foden.
Kongen svarede, at han gjerne skulde vedde paa, der ikke fandtes ftyggere
Fod. Thorarin vilde derimod vedde paa, at han nok skulde sinde en styg-
gerr. Kongen antog Veddemaalet» og sagde at den der vandt, skulde have
Ret til at fremsætte en Bon, som den tabende skulde opfylde. Thorarin
samtykkede,s og rakte nu den anden Fod frem: den var lige saa styg, og mang-
lede endog Stortaaen. »Her«, sagde han, ,,er den anden Fod; den er saa
.« s) Thorarin Nevjulfsson nævnes allerede paa Olaf Tryggvessons Tid som en af
de Jslændinger, der 999 sagte at komme bort fra Norge, men ej fik Tilladelse
dertil, se ovf. S. 348.— I Odd Munks Bearbeidelse af Olafs Saga, Cap-
42, nævnes han og, skjønt vistnok aldeles urigtigt, som Olafs Skutilsvend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
