- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
603

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indthronderkies Blotfester. 603

Host, men alene mindre Gilder, Omgangsselskaher og Vennelag; hvad de
omtalte Mindeskaaler til Æserne angik, da vidste alle forstandige Mænd at
afholde sig fra slige Ord, men hvad uvittige Folk sagde i deres Olriius,
kunde han ej svare for. Da han godt vidste at velakgge sine Ord ogkvar
djerv til at tale, forsvarede han sig og Bonderne saa godt, at Kongen gav
dem Tilladelse til at rejse hjem igjen, idet han sagde at Iinihronderne skulde
selv faa bære Vidnesbyrd for sig om hvorledes det stod til med deres Tro.
Men længer iid paa Vintren fik Kongen horr, at Indthronderne atter havde
en talrig Sammenkomst paa Mtrrem hvor de ved Midvinters Tid holdt
store Blot for Fred og en god Vinter. Han lod nu paany sende Bud til
Indhered og stevne de forstandigsteBonder til sig. Bonderne raadslogeoin,
hvad de skulde gjøre herved: de havde ingen Lyst til at rejfe, men da Olve
efter deres indstændige Anmodning atter paatog sig at stille sig i Spidsen
for dem og svare paa deres Vegne, droge de afsted. Da han kom til Byen,
indfandt han sig hos Kongen, som paastod, at Bonderne havde hast Mid-
vintervlot. Olve henegiede fremdeles noget saadant; ,,vi—Vonder«, sagde
han, ,,havde Julegjestehud og mange Saindrikkelag rundt om i Herederne;
Bonderne beregne ikke sit Forraad til Inlegildet saa knapt, at der jo er
meget tilovers, og dermed gjøre de sig til Gode i Drikkelag længe efter.
Paa Mæren er der store Huse og Omegnen er tæt hehygget, derfor sinder
man det især sornvjeligt at samles der og at drikke mange tilsammen«.
Kongen svarede kort og temmelig ublidt, at det nok forholdt sig anderledes,
end Olve havde sagt. Hantillod dog Bonderne at rejse hjem igjen, men sagde
at han nok selv skulde skaffe sig sikker Oplysning i denne Sag; han had
dem alvorligt, ikke oftere at gjore som de hidtil havde gjort. Termed rejste
Bonderne hjem, fortalte hvorledes det var gaaet dem, og sagde at Kongen
var ikke lidet ond-

Ved Paasketid (1021) havde Olaf et stort Gjestebud, hvortil baade
Bymaend og Bonder vare indhudne. Strax efter Paasken lod han sine
Skive sætte frem og udruste, idet han imidlertid sendte Bud efter en af
sine Aarmirnd eller Gaardssogder, ved Navn Thoralde, der bestyrede Kongs-
gaarden Haug i Eetdalen l). Thoralde kom strax. Kongen kaldte ham til
Samtale med sig i Eenrum, og hod ham nojagtigt at fortælle, hvorledes
det hang sammen med Indthrondernes foregivne Blotfefter; «,,som min Aar-
mand«, sagde Kongen, ,,er du forpligtet til at sige mig Sandheden«. Thor-
alde svarede, at dersom han skulde sige Sandheden, maatte Kongen forst
love ham at sørge for ham selv, hans Kone og to Sønner, hvilke han, til-
ligemed alt det Lys-ere han iHast kunde samle, for Sikkerheis Skyld



1) Hang er en stor Gaard, langt ude iVerdalen, efter hvilken en Skihrede havde
sit Navn, og hvor der senere i Middelalderen stod en Kirke, indviet til St.
2(ndreas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free