- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
618

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

618 Olaf Haraldssotr

der nordpaa var stor Kornmangel; ,,her derimod«, sagde han, »skal der være
Overflod paa Korn, og maaskee vi kunne faa kjøbt hos dig, siden jeg seer
at her ere store Kornhjelme, saa slippe vi for at fare længere svd eller vi-
dere om paa Nogaland i dette Ærende«. ,,Du kan virkelig slippe for at
fare videre«, sagde Thore, »thi jeg kan fortælle dig, at du hverken vil faa
Korn her eller anden Steds, da Kongen forbyder at sælge Korn herfra nvrd
i Landet, rejs derfor hjem, Haalehging, det gjør du bedst i«. — ,,Er det
«’saa, som du siger, Bonde, at vi ikke kan faa Korn kjebt, da kan jeg i det
mindste besøge min Frænde Erling paa Sole og see, hvorledes han har det",
sagde Aasbjorn. ,,Hvor nær er du skyldt til ham«, spurgte Thore.
»Hans Shster er min Moder-C var Aasbjorns Svar. «Da har jeg nok

ikke vejet mine Ord«, sagde Thore, »hvis du er NygekongensSpstersonts

I det samme kastede Aasbjorns Mænd Tjeldene af og lagde ud. Thore
raabte efter dem, sagde dem Farvel og bad dem komme indom paa Tilba-
gevejen. Aasbjorn lovede det. Om Aftenen kom han til Iæderen, hvor
han gik op til Sole med 10 Mand, medens li) bleve tilbage for at passe
Skibet. Erling modtog ham meget venligt, spurgte ham om Ryheder nok-
denfra, og viste ham den storste Velvilje. Aasbjorn fortalte naturligviis,
hvad hans Ære-Ude paa disse Kanter egentlig var, og Erling bekræftede-, at
det havde sine store Vanskeligheden fordi Kongen forbød alt Kornsalg »,,Jeg
kjender ingen her«, sagde han, ,,som tor vove paa at overtræde Kongens For-
hud; jeg selv vilde modig handle ham imod, da der er nok af dem, som
gjerne ville sætte Splid imellem os«· »Man faar dog seent Sandheden at
vide", svarede Aasbjorn; ,,fra min Barndom hørte jeg, at min Moder var
fribaaren i alle Ætter og Ekling paa Sole den gjæveste af hendes Frænk
der, men nu hører jeg dig sige, at du ikke engang er saa uafhængig af
Kongens Trælle her paa Jæderen, at du kan raade for dit eget Korn som
du vil«. Ekling saa paa ham med et Smiil og sagde: ,,J Haalevger fvle
mindre til Kongens Magt end vi Nyger; du er ellers skarp i dine Ord,
og har deri ogsaa godt at slægte paa; lad os nu forst drikke, saa kunne vi
i Morgen tale om dit Ærende«. De tilbragte derfor Aftenen med Lystig-
hed, og den følgende Dag sagde Erling: ,,jeg har tænkt nærmere over dit
Kjøbmandskab, Aasbjorn; det kommer an paa, hvor kræsen du er i Valget
af dem, du handler med«. »Jeg er lige glad, hvem det er«, svarede Ans-
bjorn, ,,naar jeg kun faar kjøbt med fuld Hjemmel«. ,,J saa Fald«, siger
Erling, ,,trvr jeg nok, at du hos mine Trælle kan faa saa meget Korn, at
du bliver hjulpen; de ere ikke i Lov og Ret med andre Folk, og Forbudet
gjelder saaledes ikke dem«. Aasbjorn var nok saa tilfreds med dette For-
slag, og Trællene, underrettede derom, skaffede baade Korn og Malt, saa
meget som Aasbjorn ønskede Da han havde ladet sit Skib, som han syn-
tes, tiltraadte han Hjemrejsen, og sik ved Afskeden gode Vennegaver af Er-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free