Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Erlings Trætte om Aasbjorm 623
Rækkerne uden at give mindste Tegn til Frygt; hans Mænd fulgte efter.
Ved Indgangen til Gaarden traadte Ekling i Vejen for ham og hilsede
ham. »Hvad skal dette betyde«, spurgteKongen; ,,vil du sperre mig Vejen« ?
»Nej, Herre«, svarede han, »jeg vil kun byde Forlig for min FrændeAas-
bjorn og saa store Boden som J selv vil bestemme, naar han kun faar
beholde Liv, Lemmer og Landsvist«. »Saa vidt jeg kan skjonne af den
Mængde Folk, du har draget sammen, agter du nok selv at raade her«,
sagde Kongen. »Nej«, svarede Ekling, »J skal raade, og det saaledes, at
vi skilles forligte’. ,,Du skal ikke skræmme mig, Erling«, sagde Kongen,
«hvor mandsterk du end er«. ,,Det er heller ikke min Mening«, sagde Er-
ling. «Om saa var«« svarede Kongen, ,,vil jeg dog ikke fly for dig". »Du
behøver ikke«, sagde Erling, ,,at minde mig om, at jeg hidtil, naar vi traf
sammen, havde færre Folk end du, men nu vil jeg ej dølge, hvad jeg har
i Sinde, nemlig enten at vi skulle skilles ad forligte, eller at du ikke tiere
skal see mig for dine Ojne". Da var Erling blodrod i sit Aasym Biskop
Sigukd gik nu frem og sagde: ,,—Herre, jeg beder eder for den Lydighed, I
skylder Gud, at J indgaar Forlig med Ekling, saaledes som han byder,
nemlig at Manden beholder Liv og Lemtner, men I bestemmer de øvrige
Betingelser«. »Som J vil da«, sagde Kongen. Biskoppen sagde derpaa til
Erling: »Stil nu Kongen den Sikkerhed, han foreskrive-r, og lad Aasbjorn
give sig i Kongens Vold for at faa Fred«. Erling stillede den forlangte
Sikkerhed, som Kongen modtog, der a gav Aasbjorn sig i Kongens Vold
og fik Fred, hvorefter Eriing gik bort med sine Mænd uden at hilse Kon-
gen til Afsked. Kongen gik nu ind i Stuen og Aasbjorn med ham. Her
forkyndte Kongen Forligsvilkaarene. For Thores Drab, Lovbrudet og den
ham selv derved tilfojede Fornærmelse bestemte han Pengebvder; derhos bed
han, at ifolge den i Landet gjeldende Lov, at den, der dræbte en kongelig
Tjenestemand var forpligtet til at paatage sig samme Tjeneste, hvis Kongen
ønskede det, skulde Aasbjorn være hans Aartnand i Thore Sels Sted, og
forestaa Kongsgaarden paa Agvaldsnest opfyldte han ej dette, var han fred-
los· Aasbjorn erklærede sig beredt til at opfylde alle disse Bestemmelser-,
,,dog", sagde han, »maa jeg forst rejse hjem og bestikke min Gaard«. Dette
fandt Kongen billigt. Aasbjorn begav sig da tilbage til sine Mænd, der i alle
disse Tage med Ængstelighed havde ventet paa Udfaldet af hans Sag- og ikke
havde villet drage hjem, forend de saa, hvad det blev til. Nu skyndte han
sig afsted, og standsede ej førend han kom til Throndenes Kongen drog
ligeledes bort, til en anden Vejtlle Kort efter atAasbjorn, som nu kaldtes
Selsbane, var kommen hjem, traf han sammen med sin Farbroder Thore
Hund, der paa det ivrigste spurgte ham ud om alt, hvorledes det var til-
gaaet. Aasbjorn fortalte det nøjagtigt· »Du mener vel altsaa nu«, sagde
Thore, ,,at du har hevnet den Skam, der overglk dig i Høst«. »Ja visse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
