Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vriansstaget. 645
Annaler, deeltog der i dette Slag, paa Sigtrvggs Side, en MeengdeRorw
mccnd fra Svderoerne, sandsynligviis afsendte af Sigurds Svoger, Gille
Jarl, der selv blev hjemme, mange Folk fra Wales og Coman endeel
Islerndinger og Goter l). Blandt de Jslamdiiigi·r, der fulgte Sigurd, næv-
ner Sagan udtrvkkeligt Thorstein Siduhallsson, Halldor, Son aqudmund
den mægtige, Navn den rode, Aamunde hvite; Flose vilde ogsaa have vae-
ret med, men Iarlen tillod det ej, da han havde sin spilegrimsrejse til Rom
at foretage. Fra andre Kanter skulle «3ikinger i 1nængdeviis være strøm-
mede til med Koner og Berli, i den Tro, at de nu med Lethed kunde vinde
sig et Land at bebhgge 2). Til bestemt Tid, Palmesondag samledes alle de
forbundne Hovdinger med den hele Herr i Dublin Imidlertid havde ogsaa
Brian bragt en betydelig Herr pna Benene, med hvilken han lejrede sig paa
Sletten ved Cluanatarbh eller Clontarf noget ostenfor Dublin Herfra
sendte han hemmeligt endeel udvalgte Mænd under sin Son Duneans An-
sorsel, for atsherje Leinster, og rimeligviis derved at bevirke en Diversion
af den siendtlige Styrke. Men den forrige Overkonge MwlsechnaiL der nu
kun som Vasnl anførte en Afdeling i Brians Herr, og naturligviis lange-
des efter en Leilighed til at afryste Aaget, skal hemmeligt have underrettet
de siendtlige Fyrster om at Brian paa hiin Tid havde svækket sin Herr,
og han skal have lovet, naar de angrebe bani, selv at drage sig ud af Kam-
pen med 1000 af sine Krigere De besluttede derfor at angribeBrian sna-
rest muligt 3). Der fortælles at ditingen Broder, som tidligere havde væ-
ret Christen, men atter var falden tilbage til Hedendommen og bleven den
værste Blotntand, fkak have gaaet til Frett for at erfare Kanipens Udfald,
bg han skal have faaet det Svar, at hvis Striden stod paa en Fredng,
vilde Brian nok sejre, men selv falde: stod den derimod paa en anden Dag,
vilde alle Brians Modstandere falde: og derfor, siges der, bestemte Broder
den forftkommendeFredag, nemlig Langfredag den 23de April, til Kampdag
1) J Jnnisfallens ·llnnaley der indeholde den vidtløftigste Veskrivelfe over dette
Slag (O’Connor l. S. 60—62) siges der, at der foruden Sigurd Iarl og Bro-
der kom Galler (): Fremmede, Norddoer) fra Syderoerne, Man, Hjaltland,
Lewis (Leodhas), Kenntyre, Argyll, Coruwall, Bretland, fra «Sneens Egne-C
upaatvivlelig Jsland, og fra det sydlige Gotland, hvorved man vel maa have
tænkt paa Vikinger fra Gautland. Sigurd kaldes her urigtigt Luadair d. e.
Lødve, fordi man,- som det oftere sker i de irske og skotske Beretninger, hvor
»Son af N. N.« udtrykkes ved ,,Mac N. N.«z forvexler Faderens og Sen-
nens Navnez men i Ulster-Annalerne (O’Connor lV. S. 303) kaldes han
’’siircbraid mao Loduir iarla innsi 11 0rcc«.
O) Dette fortæller Adamar af Chabanois,
3) Jnnisfallens Annaler, S. 60., Det maa være dette, hvorom en Mand paa en
abildgraa Hest, med en Paalsstav iHaandem der ifølge Njaals Saga, om»Thor8-
dagen kom ridende henimod Gormlath og hendes Følge, og længe talte med
dem, bragte dem Besked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
