Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Iarls Sønner paa Orknoerne. 649
—- ————— —-
dette Slag lige til de sidste Tider været betragtet som en Nationalsejr, af
hvilken det hele Folk med Rette kunde være stolt. I Virkeligheden ledede
· det dog ikke til noget for Irerne saa overvættes glimrende Resultat, thi
. Brians og en Mængde andre anseede Hovdingers zxald hindrede dem fra
at forfolge Seiren; der Udbrod Uenighed mellem Forsterne i hans Herr, ja
i endog hans egne Sønnen og Enden blev at Mælsechnail atter sit Over-
« herredommet, medens Sigtrhgg endnu en lang Tid vedblev at herske iDub-
lin, og det, som det synes, med storre Anseelse, end forhen l).
Sigurd Iarl efterlod sig ved sm Dod fire Sonner, af hvilke de tre,
Smuarlide, Bruse og Einar Vrangmund, vare voxne, den fjerde, Thor-
fimn som Kong Mælkolms Datter havde født ham, var endnu meget ung.
. For sin Afreise havde han overladt Negjeringen til de tre ældre-, men sendt
Thorsinn til Morfaderen Mælk-viist Ta Efterretningen om Iarlens Fald
kom til Orknverno bleve Sumarlide, Bruse og Einar strax tagne til Iarler,2
uden at der var Tale om at lade Thorsinn faa nogen-: Deel af Iarledom-
met. Derimod gav Mælkolm ham Katanes og Sutherland tilligemed Iails-
navn, eller maaskee rettere, bekræftede ham i Besiddelseu afi dis se Landskaber,
hvilke hans Fader sandsynligviis allerede ved lsziftermaalet havde faaet, og
satte Mænd til at store Riget med ham, indtil han blev fuldvoren. Dette blev
han meget tidligt, da han udviklede sig meiet hurtigt baade iVacrt og Styrke-.
Han var hakslig at Udseende haard og herskesyg, men overmaade klog. A le-
rede i tit lode Aar begyndte han at herje i andre Lande ’—"). Endnu førend
han var bleven voren, dvde hans ældste Broder Sumarlide, og han selv-
eller rettere hans Forsmhndere, fordrede nu den tredie Deel af Orkiioerne·
Einar, som var strid og ligesaa herskeshg som Thorsinn, svarede, at Thor-
sinn havde nok med Katanes og Sutherland, hvilket jo ogsaa havde tilbort
deres Fader 3), og derfor kunde betragtes som en Deel af Arven1 det var
meget mere end en Trediedeel af Orknoerne. Bruse derimod, som var sagt-
modigog forstandig, erklærede sig tilfreds med en Trediepart, og rede til
landske Annaler, hvor det kaldes det tredie største Slag i Norden« Men her
henferes det, som ovenfor nævnt, urigtigt til 1004, (i enkelte Haandsk.1003
og 1003) saa vel som i Kongesagaerne.
l) Sigtrygg omtales, som vi ville see, oftere i Annalernez hans Død henfores
af nogle til 1042.
2) Orka. Saga, S. 28. Her anføres udtrykkeligt et Vers af den samtidige Ar-
nor Jarlaskald til Bekræftelse.
3) Dette er en Bekræftelse paa at Sigurd, vistnok paa sin Hustrues Vegne, for
sin Død besad Katanes og Sutherland, eller ved sit Giftermaal havde faaet
det tilbage igjen. Men ved Hustruens Død har sandsynligviis, som ·ooenfor
antaget, Thorfinn været betragtet som den egentlige Arving til Kataues, og
derfor faaet Saasnan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
