Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Knuts-.Fordringer paa Norge. 671
Danmark, at han ikke havde-Tid til at besljeftige sig med Norge !). Før-
end Broderen Haralds-1Dod, der, somdet synes, indtraf i 1018 2·), kunde
Knut ej betragte sig som fuldkommen Herre over Danmark Aaret efter
drog-ban, som vi allerede have seet, hjem til dette Rige, og forblev der
Vintren over. Han hyldedes af Folket, og gjorde ligeledes et Tog til Vend-
Imid, sandsynligviis for at benicegtige sig Iomsborg, der maa have losrevet
sig eller i Mellemtiden været erovret asVenderne, en Begivenhed, der upaa-
tvivlelig staar i Sammenhæng saavel med Thorkell den bøies Unaade og
Forviisning Aaret efter, som den nye Organisation—og—Udvidelse, det af
Jomsvikingerneo Levninger opretcede Thingmannalid fik. Ved denne Lei-
lighed havde Ksnut ogsaa engelske Trovper med, blandt hvilke Godwine,
en Søn af den under Ædhelred landsforviste lcriger 91»onlfnodh,udmerkede
sig saaledes, at Anglerne herefter hædredes lige saa meget som Danerne, og
han selv sik UlsJarls Sysler Gyda tilEgte 9). Under Knuts Fraværelse maa
l) Knut, heder det paa sidstnasvnte Sted, havde længe haft meget Arbejde med at
bringe det dertil, at Folket i England var ham lydigt, men da han endelig
ansaa sig for sikker i Herredømmet, mindtes han. hvad han tyktes at have Ret
til af det Rige, som han dog ikke selv nu beherskede, og det var Norge: han
meente at have Arveret til hele Norge.
, 2) Se herom ovf S. 483 At Harald endnu levede 1017 og da var i England,
— ksee Dipl. iHickes·s Thesauius ll S. 181. Men ved 1019, da Knut i det Aar
var i Danmark, omtales han ej.
3) KnutsBeiog i Danmark 1020 omtales i Chron. sax., foruden hos de øvrige
·For—fatt«ere,der have benyttet dette. Toget til Vendland omtales derimod aller-
forst af Henrik af Huntingdom i hist. Angi. L. 6, dlonunr bist. Br. l. S.
757, hvor det heden »Knut gik i sit 3die Riges Aar til Danmark, idet han
· førte en Hær af Angler og Daner mod Venderne (Vandali); da han havde
· ««. nærmet sig Fienderne, for næste Dag at angribe dem, gjorde Godwine, Befa-
. lingsmand over den engelske Hær, om Natten et Angreb paa dem, og dræbte
« – eller drev dem paa Flugten ved saaledes at overraske dem. Kongen, som i
Fyrstningen troede at Anglerne havde flygtet, eller trolost gaaet over til Fien-
· den, fandt om Morgenen, da han vilde angribe Fiendem kun Lejren opfyldt
·med Blod, Lig og Bytte, og holdt sidenefter Anglerne i lige saa stor Ære som
Danerne«. For øvrigt nævnes Godwine iDiplomer som dux allerede fra 1018.
KnytlcSagm Cap. ll, meddeler et Sagn om hvorledes Godwinesallerede strar
» efter Slaget ved Sceorstan hjalp Ulf Jarl, der havde forvildet sig i en Skov,
tilbage til Knuts Hær, og at Ulf siden tog ham til sig og bragte ham i Ves-
ret. Det er derfor, saa vel som af Godwines paafølgende»Gistermaal med
- » Gyda hojst rimeligt, at han ogsaa i 1019 har kæmper nærmest for at hjelpe
Ulf, hvilket igjen bestyrker, at Kampen her især har drejet sig om Joms-
borg, Ulfs Fædrenebesiddelser. Hvo veed, om ikke Udsendinger fra Thorkell
have sat sig fast i Jomsborg, for at skaffe ham og Jomsvikingerne det til-
bage? At Thingmannalidet undergik en ny Organifation, seer man af Bidr-
lagsretten, eller den af Knut indrettede og af Thingmoendeiie vedtagne Skraa
for deres Korps, thi ifølge denne Ret blev Kongen selv dens første Med-
lem, og underkastet Lovbestemmelserne, ej længer en udenfor staaende Hovding,
hvem Korpset havde solgt sin Tjeneste. Det blev altsaa nu et kongeligt Korps,
og den traditionelle Forbindelse med Iomsborg ophorte·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
