Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Knuts Gesandtskab til Kong Anund. 679
ved Gaver og venlige Ord at vinde Anund for sig, eller i det mindste at
tilkjobe sig hans Neutralitet Om Vintren sendte han i den Hensigt et
Gesandtskab til Anund. Gesandterne forestillede denne at Knuts og Olafs
Trætte var ham uvedkommende-, og sagde, at han derfor gjerne kunde sidde
i Ro og see til,i saa Fald skulde ban og hans Rige være i fuldkommen
Fred for Knut. De fremtoge tillige de medbragte Gaver, allerforst, som
der fortæller-, to Lvsestager af Guld. Anund betragtede dem og sagde:
«vakkert Legeter er dette, men ej vil jeg for at faa dem skilles fra Olaf«.
Da sremtoge de et vrægtigt ghldent Bordkak, besat med Ædelslene. »Det
er et herligtKlenodie", sagde Anund, ,,men jeg sælger ikke Kong Olaf for et
Bordkar«. Endelig kom de frem med to Guldringe· ,,Kong Knut har
visselig megen Omtanke«, sagde Anund, ,,thi han veed at jeg gjerne vil vinde
God-3 og stjonner lidet paa Hofskik; men Kong Olaf lærte jeg at kjende, da jeg var
en ung Dreng, og fattede saadan Kjærlighed til ham, at jeg ej vil skilles
fra ham«. Gesandterne maatte derfor rejse hjem med uforrettet Sag, og
meldte Knut« at han ikke maatte vente noget Venskab af Kong Anund l).
Efter Bestemmelsen tilbragte Olaf Vintren 1025—102lj i Sarpsborg
fremdeles omgiven af en talrig Skare. Kong Anund berejste Bestergautland
med et Følge af over halvfjerde tusende Mand. Der gik da Sendebud
mellem begge Konger, og det aftalte«3, at de skulde mødes om Vaaren ved
Kongehelle. De udsatte Moder saa længe, fordi de forst vilde see, hvad
Knut tog sig til. Men Knut begyndte endnu ikke nogen Krig. Ud paa
Vaaren gik han ombord paa sine Skibe, og drog atter vest over, idet han,
saaledes som han sandsynligviis allerede forhen havde gjort, efterlod sin Søn
Har-deknut i Danmark, og Ulf Jarl som hans Formynder eller Statholder
i Niget 2). I Norge og Sverige antog man vist i Ferstningem at Knut
vendte tilbage til England. Dette var dog ikke Tilfældet thi han tiltraadte
nu sin længe paataenkte Pilegrimsrejse til Rom, hvorfra han ej kom tilbage
førend langt ud i det folgendeAar Det kan ikke have varet længe, forend
Efterretningen om den virkelige Bestemmelse for Knuts Nejse ogsaa blev .
bekjendt for Nordmoendene og Sviarne, og saaledes havde Olaf og Anund
endnu en god Frist, under hvilken de kunde tage deres Forholdsregler mod
l) Olof den helliges Saga, Cap. 128, Snorre, Cap. l4l. Den legendariske
Saga, Cap. 65. Det er denne, som meddeler Fortællingen om Lysestagerne,
Vordkarret og Ringen; hine nævne kun Gaver i Almindelighed Men den le-
gendariske Saga henforer Begivenheden til et senere Tidspunkt, nemlig da
Olaf og Anund havde herjet paa Sjæland, og strax for Slaget i Helgeaa.
Derfor lader den og Gesandterne sige, at Knut ,,vil tilgive ham hvad han
saa storligen havde forbrudtsig mod ham, hvis han vil forjage Olafic
" 2) Olaf den helliges Saga, Cap. 130, l44, Snorre, Cap. 144, 158. Den le-
gendariske Saga, Cap. 64. Ulf kaldes her Olaf. Se ellers herom ovenfor,
S. 672»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
