Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thoralf Sigmundslons Drab. 687
sendte strax Bud til ngren, hvor Kongen, som i denne Tid verejste Hør-
deland, just var paa Vejtsle Kongen lod strax stevne Ørvarthing, som Lo-
ven bød i Dravstilfælde; han lod ogsaa særskilt Besætningen Paa de to
færoiske Skive tilsige at mode. Da Thinget var sat, stod Kongen op og
sagde: »Her er skeet noget, som til al Lykke kun sjælden høres: en god Mand
er tagen af Dage, og, som vi tro, aldeles uskyldigt; nu vil jeg vide, om
der er nogen her paa Thinget, som veed, hvem Ophavsmanden er til denne
Ugjerning«. Ingen svarede. Da vedblev Kongen: ,,jeg vil ikke dølge, at
jeg har Mistanke til Fceroingerne Sigurd og Thord· Jeg tror at Sigurd
har dræbt Thoralf, medens Thord har kastet hans Ledsager i Vandet.
Deres «3evæggrund tror jeg var den, at de ej vilde at Thoralf skulde robe
deres Udaad, hvorom han upaatvivlelig har vidst Besked og som vi selv
have haft en Anelse om, nemlig at de have myrdet mine Sendemænd«. Da
Kongen endte sin Tale, stod Sigurd Thorlaksson op, undskyldte sin Uvant-
hed med at tale offentligt, og sagde at slig Beskyldning alene kunde være
kommenszfraderes Fiender: den var saa meget mindre rimelig, som Thoralf
var hans Fostbroder og gode Ven, og det desuden, om han nu end vilde
have dræbt ham, maatte være ham langt velejligere at udfore denne Gjer-
ning hjemme paa Firroerne, end i Morge, lige under Kongens Ojne. Han
benegtede al Deelagtighed i Vinket, saa vel Paa sine egne, som paa sine
Skidsfællrrs Vegne, og tilvod sig, enten efter Landets Lov at aflægge Ed
derpaa, eller, om Kongen ansaa det for fuldere Beviis, at bære Itrrn
derfor under hans egen Opsigt. Dette er den forste Gang, at Iærnbyrden,
der tilligemed de øvrige lignende Gudsdomme indførtes ved ChristenrettensVedta-
gelse, omtales sikkert i vor Historie 1). Da Sigurd endte sin eTale, var der flere,
I) Jorrnbyrdem eller overhoved Proven med at bære eller gaa paa gloende Ideen,
foreskrioes ofte i vore aeldste Christenretter, hvor ligeledes en anden Prøve,
det saakaldte Kjedeltag, eller Optagelsen af en Ring eller Steen paa Bunden
af en Kjedel med kogende Vand, omtales. Nojagtige Regler gives derfor i
de gamle angliske Love. Vi have allerede seet, hvorledes Icrrnbyrden anvend-
tes af Presten Poppe, da Kong Harald Gormsson i Danmark skulde omven-
des til Christendommen. Som Ordac eller Beviiscniddel omtales Kjedeltaget
allerede i et af de yngre blandt de gamle Eddakvad, rimeligviis fra det 9de
eller 10de Aarhundrede lGudrunarkoida tll-) hvilket viser, at det ej har været
ukjendt i den hedenske Tidz derimod blev Jarnvyrden aldrig anvendt, maaskee
fordi Kjedeltaget brugtes for Kvinder, medens Mænd heller brugte den hæ-
derlige Afgjørelsesmaade ved Holmgang, eller Retstoekamp, der i flere Lande
bidt-holdtes til langt ned i Tiden, medens den hos os og paa Island, som
vi have seet, afskaffedes næsten paa samme Tid, kort efter Christendommens-
« Indførelse Vi ville nedenfor, hvor Retsforfatningen omtales, komme til at
berøre denne Sag nærmere. Joernbyrd omtales ogsaa under Olaf, da ertte
den sterke stedtes til Prøve, se nedenfor S. 699, men denne Beretning er ikke
saa meget at stole paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
