Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 Olaf Haraldssoii·
havde sendt dem Bud om, kan man vist antage at baade Afstaffelsen af de sidste
hedenske Skikke, og Vedtagelsen af den forste Christenret paa Island nær-
mest er at tilskrive Hjaltes og Bernhards Virksomhed I Oldfkrifterne
selv tales intet videre derom!). Den ældste, nu opbevarede, islandfke
Christenret fremstiller den kirtelige Lovgivning for Om saaledes som den
i Begyndelsen af det ·12te Aarhundrede blev nærmere bestemt og ved Bi-
skopperne Thorlaks og Ketils Foraintaltninger; men de fleste crldre Bestem-
melser ere dog, som man maa antage, bibeholdte, da de paa det nær-
meste stemme med, hvad der gjaldt for Morge. Den Beredvillighed, hvor-
med Islcrndingerne antoge Kong Olafs religiose Neformer, lonnedes og-
saa med Erkjendtlighed fra hans Side. Han sendte Tommer til en Kirke,
som Islirndingerne opførte paa Thingvolden ved Althinget, og fljenkede der-
til en stor Klokke, som endnu længe efter fandtes der ·-’). Der slut-
tedes ogsaa en Overeenskomst mellem ham og Islcrndingerng hvorved han
vel tilstod dem betydelige Rettigheder i Morge, men disse ogsaa til-Gjen-
gjeld gik ind paa Forpligtelser, der i sig selv indeholdt Erkjendelsen af et
nærmere og inderligere Forhold mellem Jsland og Morge, end mellem Is-
land og noget andet Land, og som allerede derved kunde skaffe Kongen An-
ledning eller et Spaastud til at gaa videre 3). Enhver Islernding skulde
med Hensyn til personlige Fornarnielser i Norge have samme Ret til Bo-
der, som en Hanld 4). En i Norge falden Arv skulde ej betragtes som
forladt eller tilfalden Kongen, hvis Arveladeren havde et Syfkendebarn eller
1) Alt hvad i Sagaerne nævnes om denne Sag, er de nys anførte Ord, at Is-
lcendingerne efter Olafs «Ordsending« indrettede deres Lov og Christenretz
Olaf d. hell. Saga, Cap. 12l, Snorre, Cap. 133. Antaget, at Vernhard
rejste over til Island 1016, maa han, siden han skal have opholdt sig der i
5 Aar, vcere kommen tilbage til Norge 1021. Omkring 1020—21 har altsaa
maaskee Christenretten været lovtagen paa Jsland»
2) Olaf d. hell. Saga, Cap. 121. Stiver-e, Cap. 133.
3) Den her følgende merkelige Opregnelfe af Jslaendingernes Rettigheder i Norge
« og Nordmcendenes paa Island findes indført i den gamle istandske Lovbog,
kaldet ,,Graagaas«, efter et edeligt Vidnesbyrd af Biskop Gissur og flere an-
dre (altsaa omkring 1090) om at de havde hortGissurs Fader Isleif, og flere
Mænd med ham sværge, ,,at Koug Olaf gav Jslaendingerne denne Ret eller
bedre«. Se ,,Norges gl. Love« l. S. 437, 438. Tiden da Overeenskomsten
sluttedes, maa, som man seer, have været efter at Orkanernes Jarler Underka-
stede sig 1021, siden Orknoerne omtales som Skatlandz men derimod førend
Olaf i 1024 havde gjort Forfng paa at strække sin Magt over Jsland videre,
som det nedenfor skal fortælles-; det maa altsaa vcere c. 1022. Merkeligt nok,
omtales her udtrykkeligt Opdagelsesrejferz man har aabenbart haft Rejfer til
Viinland for Bje. ..
4) Dette var rimeligt nok, da de fleste Landnamsmaend vare Haulder, og tillige
Byboere havde Hauldsretz og som Byboere eller Handelsmeend maatte Jslaem
dingerne nærmest betragtes. Om Hauld og Hauldsret, se ovf. S. l43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
