Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 Oiaf Haraidssom
Foruden de allerede omtalte offentlige Gaver, som Olaf sendte til
Island« og foruden den Venlighed, han i Almindelighed viste Islændin-
gerne, naar de besøgte ham, sendte han ogsaa vadingisrne ’enkeltviis store
Foræringer, som depiis paa sit Eenskab for dem, og skjenkede flere as
dem Tommer til de Kirker, som de paa egen Bekostning vilde lade op-
fore paa deres Gaarde. De sendte ham da ogsaa slige-Gaver til Gjengjeld,
som de især troede at han fandt Behag i. Men, siges der, under disse
Venskabsbeviser, der saaledes fra Kongens Side bleve Islaendingerne til
Deel, boede der mangt og meget, som siden aabenbarede sig. Dette viste sigi
Aaret 1024, da Olaf forniodentlig har anseet Genihtterne tilstrækkeligt
forberedte paa, hvad han nu agtede at komme frem med. Til at overbringe
sit Budskab valgte han Thorarin Nevjulfssom paa hvis Hengivenhed og
Spaalidelighed han kunde stole, og som, selv Islirnding, maatte have lettere
for at virke paa sine Landsmænd Thorarin fulgte Kongen fra Throndhjem,
da denne om Somniereii 1024J drog sydefter for at rejse til Viken Fra
More satte Thorarin ud til Havs, og fik en saa hpperlig Vind, at han
allerede efter sire Dage laiidede ved Orebakke paa Island, medens Althin-
get endnu var samlet. Han begav sig strax til Things, og kom just medens
man var forsamlet paa Lagberget. Han gik usortvvet derhen, og da man
var færdig med de øvrige Sager, som der skulde sorhandles, begyndte han
saaledes: »For sire Dage siden skiltes jeg fra Kong Olaf Haraldssen Han
sender Guds og sin Hilsen til alle vadinger og Styrere her i Landet, saa
vel som til den hele Almue, Mænd og Kvinder, Unge og Gamle, Rige og
Fattige, og lader eder melde, at.han vil være eders Drottin, hvis J ville
være hans Thegner, og saa vel han, som I gjensidigt hinandens Venner
og Hjelpere i alt hvad der er godt«. Man svarede nok saa vel paa denne
Hilsen, og sagde at alle med Glæde vilde være Kongens Venner-, naar han
vilde være deres. Hvad Thorarin lod falde om Drottin og Thegner lod
man for det første gaa hen uden at lægge Vegt derpaa. Opinuntret ved
det venlige Svar troede Thorarin at han nu kunde rhkke frem med, hvad
han egentlig havde paa Hjertet. ,,Med KongensHilsen«, sagde han, ,,følger
ogsaa dette, at- han beder Nordliendingerne som Tegn paa deres eJenskab
at give ham den O eller Udskær, der ligger udenfor Ehjasjorden, og kaldes
Grimsø. Til Gjeiigjeld vil han give de gode Ting fra sit Land, som de
maatte onske sig. Angaaende denne Sag henvender han sig nærmest til
Gudmund paa Madrevalle, thi han har hørt, at han har meest at sige i den
Deel af Landet«. Gudmuiid svarede: »jeg sætter megen Priis paa Olafs
Venskab, »og tvivler ikke paa at det er mig langt nyttigere end hiintUdskcer,
(S. 452) seet hvorledes Thorstein Vigastyrssou søgte at hevne sin Fader i
Constantinopel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
