Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haareks og Aasmunds Tvist. 719
til at henskyde deres Trætte under hans Dom. Aasmund lod føre Vidner
paa, at Været havde tilhørt Grankell; efter dette Vidnesbyrd dømte-Kongen
saaledes, at Grankell skulde beholde Været, men ingen Bod betales for Haareks
Huuskarle Dette, siges der, gav Sagen et skaktlldfald; dog ytrede Haaret
at det var ingen Skam for ham at lyde Kongens Dom, hvorledes det end
siden gik med Sagen l). Det var imidlertid let at skjønne, at Haaret, som
allerede forhen ikke var Kongen synderlig god, herefter i sit Hjerte maatte
være ham end mere fiendsk, og at Kongen vilde have været bedre tjent
med at vide ham, som Thore, hos Knut blandt sine aabenbare Fiender, end
i sin Hær som en tilsyneladende Ven.
74. Olafs Forng paa at· underkaste sig Jemteland.
Denne Vinter, den sidste, som Olaf tilbragte i Throndhjem, gjorde han
endnu et Forsøg paa at faa Skat fra Jemtcland, hvilket hans Skatkræ-
vere nu i hele 10 Aar siden Thrond hvites uheldige Sendelse ikke havde
besøgt·—’). Uagtet Olaf ifølge Forliget i Kongehelle 1019 betragtede det
som et af de Landskaber, paa hvilke Sviakongen havde gjort Afkald, vedblev
denne dog at kræve Skat deraf, og sendte Sysselmænd derhen, og Sviarne
vilde intet andet bore, end at alt Landet østenfor de saakaldte Kjoler skulde
tilhøre deres Konge. Nu var der vel for rvrigt Venskab, Svogerstab og
Forbund mellem Kong Olaf og Kong Amind, men dette hindrede ikke hiin
fra at gjoreFordringspaa, hvad han troede der tilkom ham med Rette, lige
saa lidet som Anund vilde give Slip paa, hvad han med Rette troede at
besidde. Olaf havde ladet tilkjendegive Jeinterne at han fordrede Skat og
Anerkjendelse som deres rette Herre, og i modsat Fald truet dem med haard
Straf ; Iemterne derimod vare enige om at de fremdeles vilde adlydeSvia-
kongen 3). Det er vel endog et Spørgsmaal, om ikke dette Anliggende til- -.
sidst vilde have vakt Splid og maaskee aabenbar Krig mellem Olafog Ammdz
og at en saadan ikke udbrød, skyldes maaskee mere den fælles Fare, hvor-
med Knuts Herskesyge truede dem, end deres Svogerskab Imidlertid sy-
nes det heel uforsigtigt og kun slet betænkt af Olaf, just paa denne Tid
atter at ville sætte hine Fordringer igjennem; at han virkelig forsogte der-
paa, kan man maaskee betragte som et yderligere Vidnesbyrd om at Knut paa
denne Tid var i Nom, saa at Olaf ikke for det første frygtede noget An-
greb af ham. Muligt er det ogsaa, at han her, som ellers, forst og fremst
havde Christendoinmens Interesse for Øine-, thi Jeniteland og Herjedalen
!)«Olaf den helliges Safga, Cap. 136. Strøm-, Cap. 150.
2) Se herom ovf. S. 543.
3) Olaf den hellige-o Saga, Cap. 133. Snorre, Cap. l47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
