Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Ocafs Tog ea Danmark. 727
fra danske eller ’norske Kilder 1). Det synes ligefrem at folge af Omstæn-
dighederne, at Olafs og Anunds Tog mod Danmark er skeet efter Ulf Jarls
Opfordring, da det ellers næsten ikke er .rimeligt, at i det mindste Olaf un-
der de daværende for ham selv temmelig mislige, Forhold skulde have vovet
at begynde nogen Angreb-skrig. "
Olaf drog saaledes om Vaaren 1027 ud fra Throndhjem med en an-
seelig Flaade, der ·efterhaanden forøgede6. Ved Agdenes mødte han efter
Aftale den Ledingsstyrke, Finn Arnessen havde samlet i Haalogaland. Fra
Nordmore, Nanmsdal og Søndmøre slokkede der sig ligeledes Ledingsskibe
om ham. Alle Lendermændene fra den nordlige Deel af Landet, paa Einar
Thamvarstelve nær, fulgte ham; men Einar var som vi have seet, hellerikke
virkeligLendermand paa denne Tid. - Det er allerede ovenfor"omtalt, at
blandt de haalogalandske Lendermcend var ogsaa Haaret i Thjotta, der her
traf sin Fiende Aasmnnd Grasnkellssom saa at Kongen maatte megle Forlig
··mellem dem. Paa denne Maade have vel flere dodelige Fiender mødt hin-
anden for at stride under Kongens Banner, og mange af dem have vel der-
for heller ikke været stort at lide paa. Neisen sydefter maa have gaaet me-
get langsomt, idet man paa forskjellige Steder oppebiede Ledingstropperne
Navnligen var dette Tilfældet paa Sondmore, hvor Kongen, som det ud-
trykteligt heder, laa længe i Herrerne for at vente paa sine Folk. Herfra
var det, at han sendte Karl den morske til Farverne, som det ovenfor er
omtalt. Da han kom sondenfor Stad, eller til Fjordefylke, samlede endnu
flere Folk sig til ham fra Herederne. Men da han kom til Hordaland,
sik han hore at Erling Skjalxsson var dragen af Landet med mange Folk
og sire eller fem Skibe, hvoriblandt den store Skejd, som han selv styrede,
og tre Tyvesesser, der styredes af hans Sønner, og at han havde taget
Veien til England for at hegive sig til Kong Knut· Hvor vidt Olaf fik
Tropper i nogen betydelig Mængde fra Hordaland og Nogaland, siges ikke;
det fortælles kun, at han, da han drog ester langs med Landet, havde en
meget storFlaade, nemlig halvfjerdehnndrede (480) Skive. Selv styrede han et
meget stort Skib, som han havde ladet bygge Vintren forud, og givet Navnet
Visunden, fordi det som Forstalmssmykke havde et forgyldt ·«3isnndel«iotn«d «-’).
Olaf kom neppe til Viken, førend den meste Deel af Vaaren og en
Deel afSommeren var gaaet hen. Knut var imidlertid kommen tilbage fra
Nom til England. Han havde paa sin Nejse med rnnd Haand nddeeltGaver,
for at vise sin Magt og Rigdom, og overalt havde han modt stor Udmerkelse Ved
I) Se Glimt-. San. ved 1025, tilligemed Henrik af Hnntingdon, S. 757« hvor
det heder at Knnt kæmpede«mod Ulf og Eilif, se oof. S.682. Sagen bekræf-
tes ogsaa af den Omstændighed, at Haakon af Stangevy skal have faaet hiint
Jordegods i Skaane, thi sandsynligviis have han-3 Efterkonnnere paa Sal-os
Tid ejet Gaarden, og vedligeholdt Traditionen om Gaven«
s) Ved visunclss, Tydsk «Wisent«, forstode vore Forfcedre Bison- eller Pakkel-Oren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
