Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongerne Olaf og Anund angribe Sjaland og Skaane. 729
derom, men alt, hvad han tilsidst erfoer, var, at Knsut skulde være i Eng-
land og havde store Udrustninger fore, i den Hensigt at bekrige Morge. Da
han saaledes ej nøie vidste, hvor han skulde møde Knut, og hans Herr
var saa stor, at han ikke uden megen Ulempe kunde opholde sig paa eet
Sted,- hvorover ogsaa Ledingsmcendene knurrede, besluttede han, kun at be-
holde den meest udsvgte Deel af Herren hos sig, tilligemed alle Lendermaenk
dene,· men sende de øvrige hjem. Hans Flaade bestod dog endnu af 60 store
Skibe, og med den drog-han ned lil- Sjæland,« hvor han begyndte at herse
vidt og- bredt. Paa samme Tid herjede Kong Anund paa Skaane, ligele-
des med en Flaade af 480 Skibe. Han og Olaf mødtes, og de forkyndte
ossentligt saavel for deres egne Trapper-, som for de Indfødde, at det var deres
Hensigt at. underkaste sig Landet. Mange skulle ogsaa have været tvungne
tilat gaa dem til Haande. Uls Jarl gjorde ingen Modstand, men drog
med Hardeknut til Jylland og opbød der en Herr og Flaade, for, som de
han sagde, at værge dette Landskab mod de forbundne Konger, hvilke han
imidlertid lod skalte og valte i Sjæland og Skaane, som de vilde. Aaben-
bart at forene sig med dem vovede han vel ikke nu, siden Knut var kommen
tilbage til England og hvert Ojehlik ventedes med en Hær. Han foretrak at
antage en tvetydig Stilling, hvorved han, om det behøvedes-, kunde give sig
Udseende af at have villet varetage Knuts Interesser, medens han dog vistnok
nærmest tænkte, i Hardeknuts Navn at bruge den samlede Hcer mod Knut
og til sin egen Fordeel l).
Imidlertid havde Knut samlet en stor Herr og Flaade, med hvilken
han ufortovet drog fra Englnnd til Danmark. Haakon Jarl fulgte ham
som Medansorer; og desforuden Erling Skjalgssøn, Thore Hund og flere af de
frafaldne Notdmaend Hans Skive udmerkede sig ved deres overordentlige
Størrelse og store Pragt; saaledes styrede han selv et Drageskib paa 60 Rum,
Haakon Jarl et andet, paa 40 Num; begge havde forgyldte Dragehoveder,
og Sejlene vare stavede med blaat, rødt og gront 2). Alle de øvrige Skibe
vare malede ovenfor Vandgangen, og den hele Firrd saare prcrgtig. Sighvat
Skald har beskrevet den i sin Knutsdraapa, efter al Nimelighed som Osevidne.
Han var nemlig Aaret i Forvejen dragen paa en Handelsrejse tilNordman-
die, hvor han tilbragte Vintren, og kom just samme Sommer frasNouen til
England, som Knut foretog sine Udrustninger, og havde nedlagt Forbud mod
at noget Kjøbmandskib maatte forlade England, førend Udrustningen var
1) Olaf den helliges Saga, Cap.l4l,144,Snorre,Cap.155, 158· Fagrskinna,
Cap.100, lis-
«) Var Knuts Skib paa 60 Rum eller 120 Halvrum, maa man, hvis Halorums
mene her, som paa Ormen lange (se ovenfor S. 379) rummede 8 Mand,
antage en Bescetning as 960 Mand, eller henimod 1000; Besatningen paa
Haakon Iarls Skib bliver 640, eller henimod 700. Dette viser, at Knuts
Herr maa have varet meget stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
