Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thore og Grjotgard Oldessonneks Drab. 745
og derfor lader han ingen see den«. Kongen blev, som man let kan fore-
stille sig, meget harmfuld herover, skjont det rigtignok maatte være noget-
han kunde vente, at Thore, hvis Fader han havde ladet dræhe, og som der-
til var en Shsierson af Thore Hund og Fætter af Aasvjorn Selshane, ej
kunde være ham god. Da han siden sad til Bords, og alle vare lostige
efter at Vægt-ene flittigt havde gaaet rundt, kaldte Olaf Thore til sig- der
gik om og saa sine Gjester til Gode. Thore stillede sig foran Kongen og
lagde Hænderne paa Bordet. Kongen spurgte ham, hvor gammel han var.
»Atten Aar«, svarede Thore »DU er en stor og drabelig Mand, til at
være saa ung«, sagde Kongen, idet han tog hans hojre Arm og strog den
med sin Haand op mod Alvuen »Tag varligt«, sagde Thore, »thi jeg har
en Bold paa Armen«. Kongen følte at der var noget haardt under, og
sagde: ,,veed du da ikke, at jeg forstaae mig paa ergekunsten«3 lad mig see
Bhlden«. Thore, sont saa at det ej nyttede længer at skjule Ringen, tog
den frem. »Har du faaet den fra Kong Knut", spurgte Kongen. Thore
kunde ikke negte det. Kongen lod ham strax gribe og sætte i Iaern Da
traadte hans Stifsader KalfAtnesson frem, hade om Fred for ham og til-
hod Pengehod paa hans Vegne. Mange andre hade ligeledes for ham og
tilhode sit Gods. Men Kongen var saa vred, at det ej nyttede at tale til
ham. Thors-, sagde han, skal have slig Dom, som han tiltænkte mig. Si-
den lod han ham dræbe Saa vel fortjent, som denne Straf var, saa ufor-
sigtigt var det dog af Kongen, netop paa denne Tid, da hans Magt stod
paa saa svage Foddm at lade den fuldbyrde i dens hele Strenghed. Thi
dette vakte den storste llvilje saavel paa Oplandene, sem især i Throndhjem,
hvor Thore havde sine fleste Frænder. Ogsaa Kalf Arnesson, som allerede
forud ikke var Kongen god, hlev ham nu end mere siendsk, thi han holdt me-
get afThore, som han selv havde opdraget. Thores Drah drog ogsaa strax
flere efter sig. Hans ældre Broder Grjotgard, ligeledes en dygtig og
drabelig Mand, opholdt sig just paa Hedemarkem omgiven af en betydelig
Skam Saa snarthan horte at Thore var dræht, hegondte han aahenhar
Fejde mod Kongen, idet han angreh hans Mænd og herjede hans Ejendom-
me, hvor han fandt dem. Han tog ofte sit Tilhold i Skovene eller andre
Skjulesteder. Da Kongen horte om denne llfred, lod han Grjotgards Ve-
vægelser udspejde, og erfarede endelig engang, at han havde taget Natteleje
pNacrheden af det Sted, hvor Kongen selo opholde sig. Olaf drog strax
om Natten derhen med sine Mænd kom did i Dagningen, og lod Huset,
hvori Grjotgard og hans Folge hefandt sig, omringe. De vaagnede ved Lar-
men og grehe til sine Vaaben Grjotgard lov ud i Forstuen og spurgte, hvo
Angriheren var. Det hlev ham sagt, at det var Kongen selv. Da spurgte
han, om Kongen kunde horr, hvad han sagde. Kongen, der stod foran Do-
ren, bad Grjotgard sige, hvad han vilde, da han godt kunde hvre hans Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
