Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Rustninger. 747
Langskibe 1). Hans hele Styrke skal tilsammen have udgjort tolv Hundre-
der (1440) Skibe, hvoriblandt dog alle Slags Smaaskuder og Transport-
skibe maa være ibereguede. Olaf havde paa sin Side heller ikke været le-
dig. Da han kom ud til Tunsberg, lod han Leding opbhde i alle Sysler,
og sendte tillige Folk oster til Gautland efter sine Skibe med Tilbehor, hvilke
han Hosten forud havde ladet blive tilbage der. Med begge Dele gik det
imidlertid heel smaat og langsomt, thi af det opbudte Ledingsfolk kom der
kun et nogenlunde rigeligt Antal fra de nærmeste Hereder, medens kun faa
indfandt sig langvejsfra, saa at man tydeligt kunde see, at Landets Indbyg-
gere i det hele taget havde vendt sig fra ham; og til Gautland var det lige
saa vanskeligt at komme nu, som tidligere, da Knut med sin store Herr be-
vogtede de danske Sande. De Skibe, Ledingstropperne bragte, vare kun de
sædvanlige smaa Bondefartojer. Da det rvgtedes i Norge, at Kong Knut
samlede en,stor Hær, med hvilken han agtede at hjemsoge Landet for at lcrgge
det under sig, blev Opscrtsigheden mod Olaf endnu mere aabenbar, og fra
den Tid kom der kun meget lidet Folk til ham. Sighvat Skald har i
Vers, der endnu ere opbevarede, udtalt sin Harme herover. Kongen holdt
oftere deels Hirdstevner, deels ogsaa Huusthing med hele den forsamlede
Herr, for at raadslaa om, hvad man skulde foretage sig. »Det nytter ikke
at dolge«, sagde han, »at Knut vil hjemsoge os iSommer med en stor Herr,
medens vi derimod kun have en liden Styrke, og Folket i Landet desuden
nu ikke er at stole paa for os«. Men det lader ikke iil, at man kunde
hitte paa noget andet·Naad, end at holde sig stille iViken, og oppebie, hvad
Knut vilde foretage sig 2).
Knuts Flaade, der var bleven tilbage iDanmark, samlede sig efter
hans Befaling ved Limfjorden, hvor han selv ogsaa indtraf med den sidste i
England samlede Styrke 3), for derfra at drage lige over til Agder og vi-
dere mod Vesten og Notdem da det især var Kostfhlkerne, eller Gulathings-
lagen og Frostathingslagen, hvor han havde sikret sig Tilhængere Haakon
Jarl, saa vel som de fleste frafaldne Mordmcrnd, der havde sogt til bam,
fulgte nu med. Fra Limfjorden feilede han saa hurtigt som muligt til Ag-
l) Disse 50 Skive nervnes udtrykkeligt, som ovenfor omtalt (S. 682) i citkon·
sar.,’dog saaledes at det ej i den ældste Koder udtrykkeligt siges at han drog
fra England til Norge, hvilket dog rigtignok ogsaa her synes at vare under-
forstaaet. ·J Fagrsk., Cap. 103 og 104, staar der ligeledes udtrykkeligt, at
Knut, efter at han om Hosten 1027 var vendt tilbage til England, den fol-
.gende Vaar udbad Almenning baade fra England og Danmark, drog fra Eng-
land til Limfiorden, og satte derfra over til Agder.
A ·’) Olaf den hell. Saga, Cap. 161, 162. Snorre, Cap. l77, 178.
3) Saaledes Fagrsk., Cap. 104, hvilket i sig selv er rimeligst. Olaf den helliges
«« ·Saga, der lader Kaut blive Olntren over i Danmark, fortæller dog at han
s« «med sin Flaade styrede til Limfjorden og satte over til Norge.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
